Tørkost

En bred viden er en god ting

Hvorfor i alverden have en side om tørkost på en hjemmeside omkring rådfodring?

   Fordi jeg er af den overvisning at det faktisk er muligt at finde et tørkost mærke som er godt, men markedet er en jungle og det er næsten umuligt at gennemskue hvad der er godt og hvad der er skidt for den almindelige forbruger (bestemt ikke nedladende ment). Som opdrætter er det derudover vigtigt at man også sætter sig ind i tørkostfoderet, således at man råde evt. hvalpekøbere der ikke ønsker at råfodre til at finde et ordentlig mærke.

   Et godt mærke kan ikke finde udelukkende ved at skelne til prisen. Gode mærker er rigtig nok kendetegnet ved at være lidt dyrere, men det er ikke alle dyre mærker som er gode. Desværre kan man heller ikke altid stole på at dyrlægen råder en upartisk; en stor del af hans/hendes indtægt er baseret på salg af dyrefoder, så selvsagt vil de fleste anbefale netop det foder de sælger - uanset om det virkelig er markedets bedste eller ej.

   Den bedste måde at udvælge et kvalitetsprodukt på er at gennemgå ingrediens listen. Herunder gives nogle gode råd til at gennemskue junglen af ingredienser:

Kød og andre protein kilder

Hunden er per definition kødæder og bør derfor fodres primært med kød; kød bør derfor være den primære ingrediens i tørkost. Men kød er desværre ikke bare kød:

• Kød produkter, reelt kød, frisk kød betegner kød inden forarbejdning. Indholdet af vand udgør ca. 80 %, kødindhold i foderet er der af ca. 20 % af vådvægten og det reelle indhold af kød bør deraf placeres langt længere nede af ingrediens listen.

• Kød produkter/kød mel som ligger et godt stykke nede af listen efter de første produkter/efter kornprodukterne er ofte af så lav kvantitet at de ikke bedrager væsentlig til kød indholdet i foderet. 

• Biprodukter betegner en lang række produkter som alle er kendetegnet ved at være af så lav kvalitet af de ikke kan benyttes til menneskeføde eller har så lav næringsværdi at de ikke kan gør sig gældende andet sted i foderindustrien. Ifølge AAFCO er der gerne tale om rensede skrog, fødder, tarme, fjerrester, koyver, muler mv.

• Kød mel (dvs. uspecificeret kød mel) er af ekstrem lav kvalitet af uidentificerbar oprindelse.

• Kød og knogle mel er et lav kvalitets produkt af uidentificerbar oprindelse.

• Naturlige smags/lugtstoffer er udtræk fra animalske kilder af uidentificerbar art.

• Æg produkter er lav kvalitets biprodukter

• Soja, soja isolat og soja olie  er en lav kvalitets protein kilde og en kendt årsag til allergi.

Det anbefales at man bruger et tørkost som benytter sig af kød på mel form, f.eks. lammemel, kyllingekødmel mv. som første ingrediens. Dette er dog ofte ikke tilstrækkelig hvis de tre næste ingredienser alle er korn produkter mv. Kødprodukter bør altså udgøre mindst to af de tre første ingredienser, heraf bør mindst én af dem være på melform.

   Som grundregel bør et foder indeholde mere end en protein kilde og/eller bør man veksle mellem forskellige protein kilder - en hund/ulv i naturen vil variere sin kost mellem forskellige proteinkilder, desuden øger ensidig kost risikoen for allergi.

   Indeholder foderet æg, bør hele æg bruges.

Fedt og olier

Fedt er ikke altid af det onde. Hos hunden/ulven er fedt den primære kilde til energi, dvs. at de i modsætning til os primært kører på fedtforbrænding. Der er dog visse ting man bør være opmærksom på når man læser ingrediens listen:

• Dyrefedt (animalskfedt) er en vag betegnelse for uidentificerbar lav kvalitets ingredienser

• Fedt bør ikke være blandt de første 4 ingredienser. Forskning tyder på at fedt blandt de 4 første ingredienser i tørfoder kan være årsag til mavedrejning.

• Talg er et lav kvalitetsprodukt fremkommet ved afsmeltning

• Fjerkræ fedt er en vag betegnelse for uidentificerbar lav kvalitets ingredienser

• Canola olie er rapsolie af formodet god kvalitet, selvom nogle betvivler værdien af kvaliteten

Det anbefales at benytte et foder som indeholder dels fedt af animalsk oprindelse (helst kyllingefedt), olie fra fed fisk samt gerne hørfrø og/eller solsikkeolie.

Kulhydrat kilde

Hele hundens forbrænding er baseret på fedt, ikke kulhydrater. Hunde/ulve i naturen indtager derfor ikke større mængder af fødekilder der er rige på kulhydrater, faktisk menes den almindelige gennemsnits hund ikke at have brug for tilføjelse af kulhydrat gennem kosten.

   Desværre ser man alt for hyppigt at selv mærker som betegner sig som superpremium indeholder langt flere kulhydratkilder end protein kilder og det er yderst begrænset hvad man kan få af fodertyper, som indeholder en naturlig lav kulhydrat mængde. De eneste hunde som faktisk har brug for et tilskud af kulhydrater er hunde som lever et meget aktivt liv eller er udsat for stressede situationer (fødsel mv.).

   Kornprodukter, ris, majs mv. tilsættes, ifølge foderproducenterne, som kilder til det nødvendige kulhydrat. Pga. af den lave optagelse af kornprodukter er disse dog at betegne som rene fuldstoffer, der oftest tilsættes blot for at gøre foderproduktionen billigere.

   Som sagt er det vanskeligt at finde fodertyper uden kulhydrater, så der er nogle ting man bør være opmærksom på:

• Majs er vanskelig at fordøje for hunde og mistænkt for at forårsage mange typer af allergier og infektions problemer.

• Majsgluten mel er den tørrede del af majsen når kim og stivelse (det mest næringsrige) er fjernet.

• Hvede er mistænkt for at være den hyppigste allergen hos hunde

• Bryggeri ris (Brewers rice) er et biprodukt og derudover et lav kvalitets produkt

• Durra er en lav kvalitets kulhydratkilde som er vanskelig at fordøje for hunde.

Det anbefales at man vælger et tørfoder, som indeholder kulhydrat kilder af god kvalitet, så som havre, hirse og brune ris. Byg og kartofler er også anvendelige som kulhydrat kilder. Man bør samtidig være opmærksom på at hele korn, dvs. inklusiv kim, bør benyttes.

Fiberkilder

Fibre siges af foderproducenterne at have en gunstig indvirkning på tarmfunktionen, enten ved mekanisk stimulering af tarmen eller som grobund for nyttige bakterier. Ser man på vilde hunde/ulve er deres indtag af fibre dog begrænset til et minimal indtag af frugt, bær, græs samt evt. lidt af vomindholdet på byttedyr når de flår vommen i stykker.

   Der er derfor ingen logisk grund til at tørfoder skal indeholder deciderede fibrekilder, bare for fibrenes skyld. Kort sagt er fiberkilder, blot et fuldstof som gør foderet billigere.

• Roe trævler er et kontroversielt fuldstof. Det er et biprodukt som tidligere blev brugt til foder af produktionsdyr, som svin, køer mv. Det påstås at være en god fiberkilde og/eller sænke fedtoptagelsen. Forårsager ofte allergi og øreinfektioner.

• Soya fibre er et lav kvalitets fuldstof og kendt for at forårsage allergi.

• Rødbede fibre er et fuldstof

• Ærtefibre er et fuldstof

Man kan som sagt næsten ikke undgå et foder uden mindst én form for fibre, man bør derfor vælge fodertyper som indeholder gode fibrekilder, dvs. fibrekilder som samtidig bidrager med væsentlige egenskaber så som grønsager og hørfrø.

Antioxydanter og konserveringsmidler

Tørfoder produceret i stor stil og skal gerne kunne opbevares over længere tid, både hos producent, forhandler og kunden. Tørrede protein kan holde sig i rimelig lang tid, men især fedt harskner hurtigt og gør fodret uanvendeligt; konservering er derfor et must. Konservering er en af tørfoderet helt store problemer og noget man skal være særlig opmærksom på:

• BHA, BHT og propyl gallate er alle mistænkt for at forårsage kræft

• Ethoxyquin er forbudt til fremstilling af menneskeføde idet det er kræftfremkaldende. Benyttes især til konservering af fisk

De kan desværre ofte være vanskeligt at se hvilken slags konservering der er brugt, men man bør undgå fodertyper hvis det ikke kan ses eller oplyses. Utrolig mange af selv de rigtig velansete og dyrlægeanbefalede mærker benytter sig af BHA og/eller BHT.

   Man bør kun vælge fodertyper der benytter sig af naturlig konserveret, dvs. med citronsyre, E-vitamin og rosmarin, dog bør foder med citronsyre ikke sættes i blød, idet risikoen for mavedrejning øges.

Evaluering af hundefoder

Ønsker man at tjekke standarden af sit tørkost er dette muligt vha. en lille hurtigt test. Man starter med sum på 100 point og ligger så til og/eller trækker fra udfra nedenstående. Et rimelig godt foder er kendetegnet ved en point sum på min. 100 og helst derover.

   OBS! Dette er ikke en test jeg selv har udviklet, men udarbejdet af en velanset amerikansk foderekspert.

Start med en point sum på 100.

Træk derefter følgende fra:

- 10 point for hvert biprodukt der er listet

- 10 point for hver produkt af uspecificeret animalsk oprindelse (f.eks. kød, fjærkræ, fedt)

- 10 point hvis foderet indeholder BHA, BHT eller ethozyguin

- 5 point for hver malet eller uspecificeret korn sort

- 5 point for hver korn sort som er brugt 2 eller flere gange i de første 5 ing. (f.eks. brun/hvid ris, ris gluten).

- 3 point hvis protein kilden ikke er kød baseret (soya mv.)

- 3 point hvis der er færre end 2 typer kød i de tre første ing.

- 3 point hvis foderet indeholder kunstig farve

- 3 point hvis foderet indeholder malet eller hel knust majs

- 2 point hvis majs er blandt de 5 første ing.

- 2 point hvis foderet indeholder anden type fedt end fiskeolie

- 2 point hvis foderet kun indeholder lam (medmindre din hund har allergi til andre typer kød)

- 2 point hvis foderet indeholder soja eller sojabønner

- 2 point hvis foderet indeholder hvede

- 1 point hvis foderet indeholder oksekød

- 1 point hvis foderet er tilsat salt

Tilfør derefter følgende:

- 5 point hvis kødprodukterne er økologiske

- 5 point hvis foderet er godkendt af ernæringseksperter

- 5 point hvis foderet er bagt og ikke ekstruderes

- 3 point hvis foderet indeholder probioter

- 3 point hvis foderet indeholder frugt

- 3 point hvis foderet indeholder grønsager (majs er her ikke grønt)

- 2 point hvis kød mv. er fra hormon- og antibiotika frie besætninger

- 2 point hvis foderet indeholder byg

- 2 point hvis foderet indeholder hørfrø olie (ikke kun hørfrø)

- 1 point hvis foderet indeholder solsikkeolie

- 1 point for hver specificeret protein kilde (kylling og kyllingemel gælder kun for en)

- 1 point hvis foderet indeholder glucosamin og chondroitin

- 1 point hvis foderet indeholder økologiske grønsager.

- - -

Referencer

• Dog food Analysis: http://www.dogfoodanalysis.com/

• The Dog Food Project: http://www.dogfoodproject.com/

• The effect of severe heat treatment upon the amino acids of fresh and cured pork: http://www.jbc.org/cgi/reprint/175/1/291.pdf