Naturligt Hundefoder
- Intro
- Olie
|
Om
man skal give tilskud eller ej, det er et spørgsmål
som der hersker megen stor uenighed om inden for BARF og
råfodrings verden, nogle mener at det ikke er nødvendigt så længe
man blot fodre varieret, andre vil gerne være på den sikre
side og giver tilskud.
Hele konceptet med BARF/råfodring går i sin enkelthed ud på at kopiere en ulvs naturlig kost, men uanset hvor varieret vi forsøger at fodre, kan vi dog aldrig helt imitere en ulvs naturlig kost. En ulv i naturen vil blandt andet indtage blodet fra det nylige nedlagte bytte, den vil spise hjernen på byttet, små gnavere og i sommer halvåret vil den indtage andre former for proteiner i form af f. eks maddiker mv.
Er man virkelig entusiastisk kan man beregne indholdet af
vitaminer, mineraler mv. i sin hunds kost, men praktisere man
god variation vil regnestykket næsten
blive uoverskueligt – og man skal være klar over at det kun
blive tilnærmelsesvis. Skal man være helt sikker på
indholdet, så skal der laves analyse af det faktiske foder man
benytter, ikke blot bruge et standard indhold
for f. eks hestekød (til sammenligning laver man analyser i
hesteverden på hvert høslet fra hver mark).
Kritikere vil mene at dette usikkerhedsmoment er en faktor som man ikke bør se bort fra og klart tørkostindustriens massefremstillede foder giver da også sikkerhed for et mere ensartet produkt mht. vitaminer, mineraler mv. Tør man ikke selv tage ansvaret for sin hunds fodring, kan et godt tørkost derfor måske være en bedre løsning (se under afsnittet tørkost). Men fodring behøver ikke være en videnskab. Ser vi på vore børn, vil jeg næppe tro at der findes særlig mange danske børn, som er vokset op på strikse foderplaner eller nøje sammensatte fodermidler. De fleste børn har selvfølgelig fået en sund og varieret kost, evt. suppleret med en vitaminpille. Hvorfor skulle vores hunde så have behov for et ensartet massefremstillet produkt i stedet for sund og varieret kost?
En undersøgelse af de mindre byttedyr som benyttes i zoologiske haver, har vist at fodring med hele byttedyr faktisk dækker det daglige behov af sporelementer, makromineraler samt A og E vitamin hos de fleste rovdyr. Dog bør man i følge den pågældende undersøgelse være opmærksom på, at der ikke gives for megen kobber, samt at behovet for E vitamin stiger med op til 5 gange ved indtagelse af store mængder PUFA (polyunsaturated fatty acid eller polyumættede fedtsyre). Som udgangspunkt bør vi derfor bestræbe os på at fodre hunden således at den indtager hvad der svare til et helt byttedyr. I praksis er dette dog noget mere besværligt, både med hensyn til adgang til de forskellige fødekilder, men også vores egen "mave-fornemmelse", jeg personligt har f.eks. ikke meget lyst til at sætte fårehjerne og øjne på menuen. Man kan forsøge at kompensere for dette ved at praktisere god variation mellem de 4 kødtyper, indmad, hjerte, kallun og fisk. Dette betyder dog ikke at hunden skal have 16 forskellige slags kød, det er rigeligt at bruge én fra hver gruppe af mørkt, rødt, rosa og lyst kød samt fisk. En veltilberedt grøntblanding kan også være en værdifuld kilde til mange mineraler, vitaminer og andre sporelementer.
En "ganske almindelige hyggehund" kan godt stortrives på en sådan varieret rå kostplan uden brug af ekstra tilskud, men aktive brugshunde, svækkede hunde, drægtige og diegivende tæver samt hvalpe og unghunde i vækst bør have en eller anden form for tilskud, specielt fordi D vitamin behovet kan være svært at få dækket ind. Der findes i dag en del præparater på marked som er helt i tråd med konceptet om naturlighed. Man skal dog også passe på ikke at gå i den anden grøft og give tilskud bare for tilskuddets skyld. Herunder gives en gennem gang af de nødvendige vitaminer og mineraler.
Vitaminer er organiske molekyler som er nødvendige for at hunden kan opretholde en normal kropsfunktion. Der findes en 15-20 forskellige vitaminer, hvis funktion variere meget efter hvilken type der er tale op. Hunden er selv i stand til at danne et par af vitaminerne, men langt de fleste må den have tilført genne kosten. Traditionelt opdeles de i to grupper: de vandopløselige (C, B) og fedtopløselige (A, D, E og K). De fedtopløselige vitaminer lagres i særlige fedt celler kaldet lipocyter, mens de vandopløselige kun findes i forholdsvis små mængder i kroppen. Lagring af de fedtopløselig vitaminer betyder at overdosering er af større betydning end de vandopløselige vitaminer, som normalt blot udskilles ved indtagelse af for store mængder. Overdosering af de fedtopløselige vitaminer gennem længere tid er toksisk og er derfor mindst ligeså skadelig som en for lille indtagelse. Dette er dog kun meget sjældent observeret uden for laboratorierne.
Tabel 1 Oversigt over de vigtigste vitaminer og deres funktion. Daglig mængde er baseret på AAFCO standard
Vitamin A Vitamin A, eller retinol er et fedtopløseligt vitamin som forekommer i leveren hos dyr, i æggeblommer, mælkeprodukter og levertran. I planteriget findes det som forstadium i form af pigmentet karotenoid som typisk findes i gule og grønne grønsager. Hos de fleste dyr opdannes karotenoid til retinol i leveren, hvor det evt. lagres som retinyl palmitat. Vitamin A er involveret i celledeling, vækst, immunforsvar, dannelse af hud, slimhinder og pels, fosterudvikling samt ikke mindst dets nok bedst kendte rolle synet; vitamin A er forstadiet til det lydabsorberende pigment rhodopsin i øjet. Vitamin A er pga. sin relation til dannelse og vækst derfor særlig vigtig for hvalpe, særligt fordi hvalpe fødes uden oplagring af A vitamin i leveren. Hvalpe har derfor større behov for A vitamin end voksne. For nogle år tilbage blev opflaskning af moderløse hvalpe næsten frarådet pga. øget risiko for øjensygdomme, noget man senere har fundet ud af stammede fra særligt et mærke med et for lavt A vitamin indhold. Mangel kan give natblindhed, øjensygdomme, vækstproblemer, dårlig appetit, hudproblemer, koordinerings- og reproduktionsproblemer.
Vitamin B B vitamin kompleks er en betegnelse for en samling af vandopløselige vitaminer, som oftest findes sammen i naturen.
Thiamin (B1) findes i gær, korn , ris, mælkeprodukter, grøntsager, frugt, fisk, kød, lever og nyre. Det indgår som et coenzym i kulhydratstofskiftet og har desuden betydning for funktionen af nervevæv og tarmkanal. Mangel giver udslag i nerveforstyrrelser, ukontrolleret gang, blødning i tarmvæg og nedsat ædelyst. Mangel kan ses ved indtagelse af store mængder karpelign. fisk.
Riboflavin (B2) indgår som en komponent i et coenzym hvis funktion er involveret i udvikling af muskler, hudens samt slimhindernes normale funktioner og indgår desuden i forbrændingen. Hos grise er det observeret at at riboflavin overføres til livmoderen i tidlig drægtighed for at øge fosteroverlevelsen. Mangel på riboflavin giver sig udtryk i nedsat ædelyst, dårlig foderudnyttelse, kedelig pels, diarré, usikker gang og nedsat kuldstørrelse. Det findes i store mængder i animalske produkter, så mangel ses hyppigst hos hunde der ikke indtager kød nok. Derudover findes det i mælk og æg.
Pantotensyre (B3) findes i en lang række vare, men især gær og mælkeprodukter. Det er involveret i forbrændingen, immunsystemet, syntese af fedt samt pigmentering af hår. Mangel giver udslag i nedsat ædelyst og foderudnyttelse, diarré, hårtab, hudlæsioner, tab af pigmentering og brunstforstyrrelse
Biotin (B4) findes i en række forskellige fødevare, hvor det er bundet til protein. størt mængder findes dog i lever og gær. Det indgår som komponent i krebs cyklus (cyklus som indgår i nedbrydningen af glucose til omsættelige energi ATP), fedtsyresyntesen, dannelsen af puriner (byggesten i DNA), reproduktion og hud samt negle. Mangel ses som nedsat vækst og reproduktion, hud og negle problemer. Fodring med æg udgør et dilemma mht. biotin, idet æggeblommer indeholder store mængder biotin, mens æggehvide indeholder et enzym som nedbryder biotin.
Pyridoxin (B6) findes i gær, korn , ris, grøntsager, lever og nyre. Det indgår som et coenzym i aminosyrestofskiftet, er involveret i dannelsen af hæmoglobin og har betydning for nerve- og immunsystemet. Mangel på pyridoxin giver sig udtryk i blodmangel, nerveforstyrrelser, dårligere foderudnyttelse, hudforandringer og nedsat vækst.
Niacin (B7) eller nikotinsyre indgår i kofaktorenen NAD og NADP, som er involveret i omdannelsen af glucose til omsættelig energi. Det har ligeledes vigtige funktioner i hud og fordøjelsessystem. Symptomer på mangel kan være diarré, nedsat vækst og hudlæsioner. Det findes i store mængder i animalske produkter, så mangel ses hyppigst hos hunde der ikke indtager kød nok.
Cobalamin (B12) findes i kød, fisk og mælk. Optagelse kræver binding til et særligt glykoprotein. Indgår i visse enzymer som er involveret i nukleotidsyntese (DNA) samt modning af de røde blodlegemer. Mangel medføre nedsat ædelyst, vækst og anæmi.
Folsyre eller folat findes i en stor mængde vare. Det optræder som kofaktor i nukleotid syntesen (DNA) og er desuden involveret i immunforsvaret og dannelsen af røde blodlegemer. Mangel medføre amæmi, diarré og lav kuldstørrelse.
Cholin findes i kød, fisk, mælkeprodukter, grønsager mv. Det er involveret i syntesen af fedt og acetylcholin, en vigtig faktor i nervesystemet. Mangel er sjælden men ses som nerveforstyrrelse og nedsat reproduktion
Vitamin C Vitamin C kaldes også ascorbinsyre og findes naturligt i fødevare som grønne planter, frugt mv. Det er involveret blodets evne til at koagulere, i omsætningen af kulhydrat og protein, minerealisering af skelettet, dannelse af bindevæv samt gendannelse af vitamin E. Mangel medfører nedsat immunforsvar, væksts og frugtbarhed samt blødning i bindevæv. Hunden er selv i stand til at danne vitamin C udfra glycose, men hvalpe, drægtige og diegivende tæver samt hunde under stor stress har stor gav af et mindre tilskud
Vitamin D Vitamin D er en samling af fedtopløselig steroider som forekommer i fisk, levertran, æggehvider og mælk. D vitamin dannes ligeledes i huden, ved at UV lys aktivere et forstadium til vitamin D. Vitamin D's vigtigste rolle er regulering af kalcium og fosfor mængden i blodet, optagelse af kalcium fra tarmen samt dannelsen af knogler. D vitamin er derfor særlig vigtig for hvalpe. Mangel forårsager demineralisering af knoglerne og engelsk syge.
Vitamin E Vitamin E er en samling af fedtopløselige stoffer som forekommer i grønne planter, plante olie, æg og særlig hvedekim. Vitamin E virker som en kraftig antioxidant, der "indfanger" frie radikaler og beskytter dermed ødelæggelse af cellerne. . Derudover er det involveret i dannelsen af de røde blodlegemers cellemembran og essentiel for normal reproduktion. Vitamin E kaldes også fertilitets vitaminet. Mangel ses primært som reproduktionsproblemer, men også nedsat immunforsvar, syn og muskelproblemer.
Vitamin K Vitamin K findes i tre former, hvor af de to naturlige former (k1 og K2) er fedtopløselige, mens K3 er vandopløseligt og fremstilles kunstigt. K1 findes naturligt i grønne planter og K2 i fisk. Vitamin K er involveret i koagulering af blod og dannes af bakterier i tarmen. Tilføjelse af vitamin K er kun nødvendig ved indtagelse af rottegift.
Mineraler er naturligt forekommende uorganiske stoffer, som har en lang række funktioner, de er f.eks. involveret i opbygningen af knogler og tænder, ilttransport, opretholdelse af væske samt syre/base balancen, nervesystemet, reproduktion, de indgår som komponenter i en række enzymer og enkelte hormoner samt meget mere. Den aktuelle mængde af mineraler afhænger af hundens alder, aktivitetsniveau mv. således har hunde i vækst og aktive hunde et store behov for visse mineraler. Balancen mellem de forskellige mineraler er temmelig vigtig, da for meget at et mineral kan føre til mangel af et andet, f.eks. ved at at det pågældende mineral binder sig til andre. Mangelsygdomme kan undertiden observeres, mens forgiftning er blandt andet pga. nævnte binding ikke rigtig observeres. Man skelner generelt mellem to typer af mineraler, makro- og mikromineraler, som hentyder til mængden der er påkrævet. Sidstnævnte benævnes også ofte som sporelementer.
Tabel 1 Oversigt over de vigtigste mineraler og deres funktion
Makromineraler
Kalcium Kalcium udgør sammen med fosfor hovedbestanddelen af skelet og tænderne, hele 99 % af kroppen totale mængde kalcium er bunder i knoglerne; knoglerne fungere derfor som et depot for kalcium som der kan tages på ved mangel i kosten. Kalcium-ionen er derudover et sekundært budbringerstof og spiller en vigtig regulatorisk rolle. Kalcium er f. eks en vigtig komponent ved sammentrækning af musklerne (herunder også hjertet), formidling af nerveimpulser, regulering af enzymaktivitet mv. Absorbering af kalcium kræver indvirkning af vitamin D som sammen med et hormon kan øge mængden i blodet ved frigørelse fra skelettet. Mangel ses som svagt skelet og knoglebrud, men også forstyrrelse i nervesystemet, kramper og til sidst koma. Et højt indhold af calcium i foder er dog heller ikke anbefaldsværdigt, da det reducerer optagelsen af mineralerne mangan, zink og kobber.
Fosfor 75 % af kroppens fosfor er bundet i knogler og tænder, således fungere skelettet som depot på linje med kalcium. Fosfor er derudover en vigtig bestanddel af DNA samt cellemembranen (i form af fosforlipider), fosfor er aktiv i forbindelse med transport over cellemembranden, energiomsætning, dannelse af proteiner mv. Fosformangel ses sjældent, for megen fosfor kan derimod føre til kalcium mangel.
Natrium Natrium er en af de vigtigste elektrolytter i kropsvæsken. Natrium-ionen er blandt andet involveret i opretholdelse af membranpotentialet i alle kroppens celler (cellens indre er negativ i forhold til ydersiden), i overførelse af nerveimpulser og muskelkontraktioner. Endvidere deltager natrium aktivt i transport af kulhydrat og aminosyre, den er utrolig vigtig for væskebalancen og ion-balancen i cellernes indre. Natrium sammen med klor danner grundbestanddelen i salt. Salt bruges ofte til at sætte smag på mad, men for meget salt øger risikoen for hjerte-karsygdomme, for højt blodtryk mv. Tilsætning af salt til hundens kost er strengt taget ikke nødvendigt, men under længere varig diarré og/eller opkastning samt hårdt arbejde hunde kan tilsætning af natrium være hensigtsmæssig. Forgiftning kan ske hvis frisk vand ikke er frit tilgængelig.
Magnesium Ca. 70 % af kroppen indhold af magnesium er bundet i skelettet, som deraf fungere som et depot hvorfra det kan frigives efter behov. Magnesium spiller en vigtig rolle i f.eks. overførelse af nerveimpulser, det er vigtig for muskler under arbejde, det er nødvendigt for optagelse af vitamin C og E, samt kalcium, fosfor, natrium og kalium. Magnesium findes i en lang række fødevare, f.eks. knogler, korn, fisk, mælk og soja. Mangel er meget sjælden.
Kalium Kalium er den tredje vigtige elektrolyt i kropsvæsken. Kalium er blandt andet involveret i opretholdelse af ionbalancen i cellernes indre, i væskebalancen samt membranpotentialet i alle kroppens celler. Derudover er det en vigtig komponent i overførelse af nerveimpulser og muskelkontraktioner. Mangel ses meget sjælden, men under længere varig diarré og/eller opkastning kan mangel opstå. Forgiftning kan forekomme hvis der ikke er fri adgang til vand eller binyre problemer. Føden
bør indeholder 0,6% udfra tørstofindholdet. Sammen med Natrium danner klorid grundbestanddelen i salt. Salt bruges ofte til at sætte smag på mad, men for meget salt øger risikoen for hjerte-karsygdomme, for højt blodtryk mv. Tilsætning af salt til hundens kost er strengt taget ikke nødvendigt, men under længere varig diarré og/eller opkastning samt hårdt arbejde hunde kan tilsætning af natrium være hensigtsmæssig. Forgiftning kan ske hvis frisk vand ikke er frit tilgængelig.
Sporelementer (mikromineraler) Jern Jern findes frit i blodet, i cellerne, som del af flere enzymer, men er vil nok mest kendt som en vigtig kompetent i myoglobin og hæmoglobin, de iltbindende proteiner i henholdsvis musklerne og blodet. Jern bundet til specielle hæmmolekyler i hæmoglobin/myoglobin er nødvendig for at ilt overhovedet kan bindes og transporteres rundt i kroppen efter behov. Optagelsen af jern er rimelig dårlig, men kan øges ved indtagelse af f.eks. vitamin C, organiske syre mv. Generelt er jern af animalsk oprindelse lettere at udnytte end jern fra planter. Behovet for jern er størst hos drægtige tæver samt meget aktive hunde. Mangel kan ses som anæmi, bleghed især i slimhinder, stakåndethed mv. Forgiftning kan forekomme, særlig ved lavt vitamin E indtag, og kan ses som dårlig foderudnyttelse og diarré samt til sidst, rystelser, kramper mv. Dødsfald er observeret hos hunde.
Kobber Kobber er nødvendig for dannelse af hæmoglobin og myoglobin, dannelse af skelettet, collagen (bindevæv), myalin samt flere enzymer. Indgår desuden i melanin, som er et pigments stof i hår. Kobber har ligeledes stor betydning for den daglige tilvækst, hos svin har det f.eks. vist sig at et højere kobberindhold i foderet kan giver store daglig tilvækst. Mangel giver derfor nedsat vækst hos hvalpe og unghunde. Store mængder er dog giftige. Hos racer som Bedlington Terriers, West Highland White Terriers og til dels Doberman Pinschers ses en genetisk disponering for akkumulering af kobber, som hunden til sidst dør af.
Jod Jod er vigtig for produktionen af hormonet thyroxin, som produceres i skjoldbruskkirtlen og som indgår i regulering af stofskiftet. Jod er derfor ligeledes vigtig i hvalpe/unghundes vækst. (0,7 mg. per ½ kg tørvægt) Mangel ses som forøget skjoldbruskkirtel, nedsat vækst, hudproblemer, reproduktionsproblemer og hos hvalpe fejludvikling af skelet.
Mangan Mangan indgår i flere enzymer involveret i stofomsætningen, i udviklingen af skelettet og cellernes energiproduktion (funktion af mitochondrier), reproduktion mv. Mangel forårsager nedsat vækst, fejludvikling af skelettet, reproduktionsproblemer mv. Forgiftning ses sjældent.
Selen Selen er det mest giftige af sporstofferne og blev først anerkendt på baggrund af sine toksiske egenskaber. Det er tæt knyttet med vitamin E og fungere således som en antioxidant der hindre ødelæggelse af cellemembranerne. Mangel ses som problemer med skelet og hjerte, degenerering af muskler, leverskader. Forgiftning kan føre til diarré, opkastning, ukoordinerede bevægelser, lammelser, ødemer i lunger og bevidstløshed.
Zink Zink indgår i mange enzymer involveret i omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedt samt opretholdelse af cellemembranen og immunforsvaret. Meget aktive hunde har højere behov for zink, øget zink i foderet kan også have en gavnlig effekt på pelsen. Mangel ses nedsat vækst, dårlig pels, reproduktionsproblemer, dårligt immunforsvar Tegn på forgiftning er dårlig tilvækst og foderudnyttelse, indre blødning, træthed mv.
En ulv i naturen for måske ikke de store mængder vegetabilske olie og omega 3 og 6 fedtsyre, så det er strengt taget heller ikke livsnødvendigt for hunden, men der er ingen tvivl om at hunden har godt af det - særligt hvis man har en hund som har allergi.
Huden hos en allergier er præget af konstant
cellefornyelse, hvilket er hårdt dels for huden selv og dels
for hundens ressourcer. Som det eneste naturpræparat er det
bevidst at et indtag af omega 3 og 6 fedtsyre kan afhjælpe og
lindre gener i huden hos allergier. Omega 3 og 6 fedtsyre findes
i lakseolie, hørfrøolie og olie fra kæmpe natlys. Vegetabilske olier
som solsikkeolie og olivenolie indeholder en
stor mængde flerumættede fedtsyre og kan derfor ligeledes
gives med store fordel.
Tabel 1. Indhold per. 100 g.
olie.
- - -
Referencer
|
