Naturligt Hundefoder
- Opstart
- Afføring
|
Der er næsten lige så mange måder at barfe på som der er folk der barfer - og derfor vil man som ny i faget også høre forskellige opfattelser af hvordan man bedst starter sin hund op og ligeledes hvordan man forsætter på råt. De fleste som ønsker at starte op på råt, er gerne lidt usikker på hvordan man præcis gør det i praksis og nervøse for at gøre noget forkert, mange vælger derfor gerne at følge råd og vejledning fra mere erfarne barfer, BARF centre mv. Med tiden som man bliver mere tryg, modificere de fleste dog deres kostplan efter egne behov og filosofi. Mit råd er, at læse så meget man kan omkring BARF inden man giver sig i kast med det og derefter finde den måde som passer bedst til en selv og ens hund - også huske at være skeptisk over for alle de råd man høre. Der er ingen endegyldig facitliste når det drejer sig om fodring (med så meget andet), heller ikke hvis man er tilhænger af tørkost, tænkt blot på hvor mange slags tørkost der findes på markedet - og hvor mange meninger der er om netop det bedste mærke. Præcis det samme gør sig gældende inden for BARF verden!
Om man vil springe ud i det og give hunden "en kold tyrker" eller mere er til at give hunden en gradvis overgang er op til en selv, langt de fleste hunde klare ganske glimrende en direkte overgang, man skal også være opmærksom på at der findes hunde, som ikke håndtere blandingen af råt og tørt særlig godt. Kallun er det som flest forhandlere og BARF tilhængere anbefaler at man starter ud med at give. Man kan sagtens starte med at give kallun i det første måltid eller to, men man bør ikke give kallun alene i flere dage eller optil en uge som jeg har set anbefalet - heller ikke selv om det er let fordøjeligt. For det første får mange hunde temmelig lind mave af for megen kallun. Kallun anbefalet af denne grund derfor ofte hvis hunden har fået for hård mave, f.eks. i forbindelse med indtagelse af megen ben. Kallun indeholder derudover ikke tilstrækkelig med næringsstoffer (aminosyre, fedtsyre, mineraler, vitaminer mv.) til at det kan betegnes som et fuldfoder. Jeg har bedst erfaringer med at starte op på "rigtigt" kød, dog kun af typer som er rimelig lette at fordøje for hunden såsom lam, kalkun og kylling. Personlig starter jeg altid hundene op på lam. Ingen af de hunde jeg har kørt over på råt har haft problemer med lam, de har kunne lide de fra første færd og maven har været super fin allerede første gang. Risikoen for salmonella mv. er desuden mindre i lam end fjerkræ.
I de første 2 - 3 dage på råt bør man kun give hunden en enkelt protein kilde, men man kan sagtens variere mellem kød, hjerte og evt. kallun hvis man har valgt at lægge ud med lam; jeg ville holde lidt igen med indmad da nogle hunde kan få temmelig lind mave af det, især når det drejer sig om lever. Hvis hunden trives og har normal afføring kan man tilføje én ny protein kilde over de næste 2 - 3 dage, f.eks. kalkun/and hvis man er startet på lam. Den næste proteinkilde som indføres bør dernæst være enten hest eller oksekød. Mine erfaringer med hest, er at det kan give dårlig mave i for store mængder i starten, så indfør det gradvis. Er maven stadig fin kan man prøve at give et måltid med indmad, man her i starten skal man nok stadig være lidt forsigtig med lever.
Ved at køre hunden ind efter ovennævnte metoder vænnes hundens mave langsomt til det nye og man kan hele tiden kan observere hundens reaktion, om den tåler den nye proteinkilde mv. Ingen af de hunde jeg har kørt over på råt efter ovenstående model har haft problemer med dårlig mave, hvilket jeg ofte har hørt i forbindelse med opstart på kallun. Efter en uges tid kan man begynde at følge foderplanen (link ude til venstre) og give RMB, kødfulde ben. I starten er det en god idé at give de meget bløde typer af ben som kyllingevingespidser, halse fra fjerkræ, små lammeribben mv. Hunde som gennem mange år har været vant til tørkost, skal måske først "lære" at håndtere føden på en naturlig måde, ligesom dens tandkød og mave/tarmsystem først skal "hærdes".
Ikke det mest lækre emne at diskutere, men alligevel et emne som mange nye i faget har spørgsmål omkring og derfor noget som bør vendes i forbindelse med opstart på BARF/råfodring. Ligesom der er forskel på hvad vi mennesker tåler/ikke tåler og hvor gode vi er til at opsætte vores mad, ligesådan gør det sig gældende for hunde. Nogle hunde har svære ved at omstille organismen til at bearbejde råt end andre og nogen tåler det måske slet ikke rigtig - om det så er en "syg" hund, er en helt anden diskussion.
Alle mine hunde/hvalpe er startet op efter ovenstående model og alle, uanset baggrund, har haft fin og fast afføring fra første "levering" (alle blev forinden fodret med tørkost af absolut topkvalitet, ingen havde fastet forud for det første rå måltid). Opstart på ren kallun har jeg hørt blandede resultater om. Nogle synes det går fint, andre synes hunden har lidt lind mave i forhold til tørkost og så har jeg hørt flere historie om sprøjtende diarré i op til flere uger. Generelt bør hund på råt have en fast mave og mængden af afføring bør være 2 til 4 gange mindre end tilsvarende på tørkost. Hundens efterladenskaber bør ligeledes lugte mindre og forsvinde hurtigere hvis man ikke samle op - host host :o)
I starten vil man oftest kunne opleve at afføringen til tider kan være dækket af et lag slim. Slim produceres i tarmen for at beskytte de underliggende celler mod slid, toxiner og bakterier. Årsagen til slimet kan i BARF sammenhæng skyldes en lang række af faktorer. F.eks. stimulere fibre i tørkost en større slimproduktion og ved skiftet til en kost lav i fibre, kan slimmet på afføringen være et udtryk for udskillelse af overskydende slim. Slim på afføringen kan også skyldes en lettere bakterieinfektion i tarmen, det kan skyldes rifter i tyktarmen og/eller en skjult forstoppelse i tyk- eller endetarm. Så længe hunden er frisk og slimet ikke forløbere over en længere perioder, er det generelt ikke noget som man skal være bekymret over. Mange gange er det blot et udtryk for at hunden er i gang med at indstille sig på at bearbejde føden på naturligvis og i langt de fleste tilfælde klare den selv disse mindre "komplikationer" uden problemer. Strækker slim-problemet sig over længere tid bør man dog kontakte dyrlægen og få klarlangt samt behandlet årsagen til det, slim kan nemlig også være indikation for problemer som orm, kræft mv. Længerevarende dårlig mave og/eller diarré i forbindelse med opstart bør af samme grund også give grund til bekymring. Opdager man blod i afføringen bør dyrlæge kontaktes med det samme. Herunder kan ses en generel oversigt over den normale afføring hos en hund foderet efter BARF principperne.
Det er ikke alle som ønsker eller mulighed for at give deres hunde råt på fuldtid, enten fordi de gerne vil have en hvis sikkerhed i form af tørkost, fordi de ikke har tilstrækkelig fryserplads eller økonomi ikke er til at springe ud i det på "fuldtid". Generelt fraråder forhandlere og mange BARF-entusiaster at man deltids-barfer med begrundelsen at det ikke er hensigtsmæssigt, endog direkte skadeligt for hunde. Personligt gjorde jeg det et par måneder inden jeg tog springet fuldt ud og mine hunde nyder stadig at få en håndfuld tørkost spredt ud på græsplænen dagligt (bruger dog også tørret kød, pølsestykker mv.). Man skal dog være opmærksom på at nogle hunde ikke kan håndtere hvis tørkost og råt blandes i samme måltid. Som en sikkerhedsregel bør man derfor give råt i et måltid og tørt i et andet.
Den præcise årsag til at nogen hunde har svært ved at administrere blandingen af råt og tørt er ikke klarlangt. Mange BARF-entusiaster siger at årsagen skal findes i at:
Når man taler om fordøjelse er det vigtig at definere hvad man mener med fordøjelse. Mange som benytter ordet fordøjelse henviser til processer som sker i mavesækken alene, men fordøjelse er hele processen hvorved store, uopløselige fødepartikler nedbrydes til små, opløselige partikler. Det som sker er mavesækken er kun indledningen til en længere proces.
Jeg mener også det er temmelig vigtigt at definere typen af tørkost som bruges, tørkost er nemlig så utrolig mange ting at det i de fleste tilfælde ikke er tilstrækkelig at sige at hunden ikke tåler blanding af tørt og råt som helhed. Eksempelvis solgte jeg en hund til en som ønskede at fodre med tørkost. Selv om jeg barfer så får mine hunde jævnligt mindre portioner af et super godt tørkostmærke på græsplænen (Fish4dogs) og alle har fin mave og fast afføringen. For at vænne den solgte hund til dens kommende foder, købte jeg den nye ejeres mærke (navn forbliver unævnt). Resultatet var racermave 10 timer efter - og hunden fik så ikke mere af det hos mig. Samme resultat gentog sig hos den nye ejer.
Fordøjelseshastighed Det har ikke været mig muligt at finde nogen dokumentation som giver støtte for argumentet om at råt fordøjes optil dobbelt så hurtigt som tørt. Laboratorieforsøg har vist at udtømningsraten af føde fra maven til tarmen generelt ligger på 3-4 timer for hunden, men at den taktiske tid afhænger af flere faktorer som størrelsen af hunden, måltidets størrelse, partikelstørrelsen af føden og fedtprocenten. Jo større hund og måltid, jo federe mad og jo større partiklerne er i maveindholdet jo længere tid er hunden om at lukke føde ud i tarmen. Opholdet i tyndtarmen hos hunden ligger på generelt ca. 2 timer, den faktiske tid afhænger dog igen af partikelstørrelsen og evt. måltidets størrelse. Laboratorieforsøg har ligeledes vist at fordøjelsestiden nedsættes ved at tilsætte fiberkilder til kosten, men at hverken selve fordøjelsen eller optagelsen af næringsstoffer bliver påvirket.
Med ovenstående i mente mener jeg faktisk at man kan argumentere for at fordøjelsen af råt tager længere tid end for tørkost. Tørkost er basalt set pressede piller bestående af tørret fødekilder malet til mel. Lægges disse piller i væske svulmer de først op og opløses siden hen til en tyk grød. Partikelstørrelsen i denne grød er meget lille, aktionsfladen for mavesyre og pepsin er derfor forholdsvis stor. Tørkost-grøden er derfor forholdsvis hurtig klar til at blive lukket ud i tarmen. Her vil de ufordøjelige fibre og den lille partikelstørrelse igen være medvirkende til en forholdsvis hurtigt "behandlingstid". Hunde som fodres med råt sluger derimod oftest større stykker af kød og ben. Dette medføre dels at det tager længere tid at opløse føden og delt kan den tilbageværende partikelstørrelsen ofte kan være væsentlig større end for tørkost - jeg har set et helt kyllige-underben i afføring hos en hund! Dette kan betyde en længere opholdstid i maven, partikler større end 4½ mm. lukkes således ikke ud i tarmen før maven er tom. En evt. større partikelstørrelse i selve tarmen betyder igen at aktionsfladen for enzymer mv. er mindre og behandlingstiden deraf større.
Personlige observationer omkring den fulde fordøjelsestid hos mine hunde har vist, som eksempel med den solgte hund, at tørkost er ca. 10 timer om at blive fuldt fordøjet og behandlet. Tilsvarende har jeg opserveret rester fra råt i afføringen ca. 20 timer efter indtagelse af måltidet (benstykker). Selv sagt kan der eksistere forskel individer imellem, et mere generelt billede ville kræve en store og mere varieret forsøgsgruppe samt laboratorieforsøg med radioaktivt mærket fødeemner. Det skal lige nævnes at mængden og hyppigheden af afføring ikke kan bruges som indikation for optagelseshastigheden, men det kan bruges som indikation for optagelsesgraden af føden.
pH ændring i maven Jeg har heller ikke kunne finde nogen dokumentation som giver støtte for argumenterne om at hunde på tørkost, os selv eller herbivorer har en højere mave-pH værdi end hunde der fodres med råt. Dermed har det heller ikke været muligt at finde støtte for at fordøjelsen af råt kræver lavere pH værdi. Forsøg udført på fastende hunde har vist at pH værdien i maven ligger på gennemsnitlig 1,5 - 1,6, mens den hos fastende mennesker ligger på omkring 1,2 - 1,3. Hos koen har forsøg vist en pH værdi i løben, dvs. koens egentlige mave, ligger på 1-2. Der eksistere således ikke en nævneværdig forskel i pH værdien hos hverken hund, menneske eller ko. Der ses dog en lille forskel mellem hund og menneske mht. mavens pH værdi. Når føden ankommer til maven hos mennesket sker der nemlig en mindre stiger i pH værdien pga. madens bufferkapacitet. Udskillelse af saltsyre (mavesyre) sørger dog hurtigt for at pH værdien gendannes. Denne bufferevne ses ikke hos hunden, heller ikke hos hunde som fodres på tørkost (forsøg med fordøjelsen hos hunden er for øvrigt udført primært på hunde der fodres med tørkost).
Det er korrekt at pH værdien i maven til dels er bestemt af hvilken føde som indtages og at kostens sammensætning således har en hvis indflydelse på syreudskillelse i maven. De primære fordøjelsesprocesser som finder sted i maven er en indledning nedbrydning af protein. Den indledende nedbrydningen af proteiner kræver aktion af et enzym som kaldes pepsin. Pepsin udskilles af specielle kirtler i maven som et inaktivt forstadium kaldet pepsinogen. Mavesyren har tre hoved formål:
Udskillelsen af pepsinogen og mavesyre er bestemt af mængden af protein tilstede i maven, dvs. jo større mængde protein, jo større mængde pepsinogen og mavesyre. Således stimulere en kost rig i proteiner en lavere pH værdi end en kost rig på kulhydrat, forskellen i pH værdi kan dog kun registreres som en marginal sænkning, pH 1,6 versus pH 1,8. Er kosten samtidig rig på fedt kan det observeres at pH værdien øges, således at den protein induceret syrerespons sænkes eller helt elimineres. Der er derfor intet belæg for at sige at hunde på råt har lavere pH værdi i maven end hunde på tørkost. Grunden til at nogle hunde har svært ved at administrere blandingen af tørkost og råt skal derfor nok snare findes i tørkostens kvalitet (højt indhold af ufordøjelige fødeemner), indholdet af fibre som stimulere hurtigere fordøjelse samt evt. foderintolerance over for visse ingredienser i foderet.
Enzym indhold i råt versus tørt Det er helt korrekt at råt kød kan indeholder flere enzymer end tørkost, men dette er fuldstændig uden betydning for hunden fordøjelse. Forklaring herpå følger herunder:
Enzymer består primært af proteiner, dvs. lange rækker af aminosyre som er foldet sammen i karakteristiske "garnnøgler". Alle aminosyre - med udtagen af de essentielle - dannes ud fra kodning af DNA; DNA kan derfor kort fortalt beskrives som en skabelon for dannelse af proteiner. Enzymernes primære funktion er at katalysere, dvs. øge hastigheden af, en lang række af biologiske processer, f.eks. i fordøjelsen, stofskiftet, celleregulering, muskelsammentrækning mv. Så godt som alle enzymer er utrolig specialiseret og deres funktion målrettet mod én ganske enkelt eller meget få opgave. Hver organisme er derfor nødsaget til at danne en lang række af enzymer, afhængig af art kan der dannes op til flere tusinder af forskellige enzymer.
Aktiviteten af de forskellige enzymerne er afhængig af flere faktorer som temperatur, pH, substrat koncentration mv. Hvert enzym har deres specielle optimum som ofte er arts specifik, f.eks. fungere de fleste enzymer hos pattedyr bedst ved 37 grader og omkring neutral pH, mens enzymerne hos ishavsfisk fungere bedst ved meget lavere temperatur. Stiger temperaturen eller ændres pH værdien over de pågældende enzymers optimum vil de pågældende enzymer hurtigt miste deres evne til at udøve det job de er skabt til og øges/sænkes værdierne endnu mere vil enzymet deaktiveres for altid, dvs. ødelægges. De fleste enzymer kan dog isoleres fra en organisme og opbevares i en fryser uden at miste deres funktionsevne, men det kræver tilsætning af stoffer som glycerol for at forhindre denaturering (de karakteristiske "garnnøgle" vikles op og enzymet mister deres funktionsevne) forårsaget af pH ændringer mv. som opstår ved frysningen.
Da hvert enzym har en meget specifik opgave og i tilgift hermed ofte er meget følsomme over for ændringer i deres miljø, er det derfor ikke muligt for nogen enzymer at udfører deres opgave andre steder end der hvor de er skabt; i langt de fleste tilfælde vil enzymerne simpelthen "dø" (kontrolleret laboratorieforsøg ekskluderet). Det er derfor helt uden betydning om råt kød indeholder flere enzymer end tørkost. For det første er enzymerne i kødet specialiseret til helt andre opgaver end fordøjelse, fordøjelsesenzymer findes kun i mave/tarm-kanalen, for det andet er disse enzymer faktisk "døde" pga. ændringer i temperatur og pH som opstår ved byttedyrets død (slagtning), dvs. de er ude af stand til udføre deres opgave og for det tredje er det kun meget få enzymer som er aktive ved så lav pH som findes i mavesækken. Så selvom hunden evt. skulle indtage nogen få aktive enzymer fra det kød den spiser, så deaktiveres de så snart de udsættes for den meget lave pH værdi i mavesækken. I kraft af at enzymer kan betegnes som en særlig klasse af proteiner, kan de rent ernæringsmæssigt betragtes på lige fod med andre proteiner, hvilket vil sige at enzymer som indtages nedbrydes på line med de proteiner som muskelfibrene består af, evt. kan visse brugbare dele, som f.eks. de essentielle aminosyre, genbruges til dannelse af organismes egne proteiner og enzymer.
Kort sagt: Der er ingen organismer som
genbruger indtagende proteiner eller enzymer til andre
funktioner end evt. "reserve-dele". Indtagende enzymer
kan kun betragtes som et mindre protein tilskud.
Mange BARF forhandlere og folk som barfer siger at det er ganske normalt at en hund udrenser i helt op til et år når man indleder med at fodre med råt og at den denne udrensning kan finde sted senere hvis hunden har været på "rov", dvs. indtaget andet end dens faste føde. Helt konkret vil hunden efter skiftet til råt begynde at udrense affaldsstofferne fra tørkosten og dens organer vil herefter fungere bedre. Udrensningen skulle eftersigende være en udskillelse af de affaldsstoffer som der tilsyneladende findes i tørkost og skulle give sig udslag i kløe, øjenflåd, diarré mv. alt afhængig af hvor hunden udskiller giftstofferne. Hyppigst bliver udrensning gennem huden dog omtalt, dvs. som rødme og kløe.
Det er utrolig svært at finde nogle veldokumenteret facts om udrensning - selv i "menneske-verden" hvor udrensningskurer er forholdsvis almindelig, faktisk har det været umuligt at finde noget bevis for udrensning og hvad der faktisk finder sted, dokumentationen ligger tilsyneladende alene i overbevisningen om dets effekt. En google søgning på udrensning gav således også flere former for udrensning kurer: faste, rent vand, massage, tarmskylning, akupunktur, urter, kostomlægninger og sågar urinterapi! Ikke så mærkeligt at læger mv. faktisk er tvivlende over for effekten af udrensning!
Personligt har jeg ikke oplevet nogle problemer i forbindelse med skiftet til råt hos mine hunde, men der er dog ingen tvivl om at der hunde som har svære ved at vænne sig til den nye måde at blive fodret på. Nogle oplever at hunden udskiller store mængder slim i afføringen, de lugter mere, har diarré, øget tåreflåd samt øget kløe. Jeg mener dog ikke at disse gener skal findes i udrensning af affaldsstoffer fra tørkosten. Det som jeg mener der er tale om, er en form for kortere eller længevarig overbelastning af hundens fordøjelses- og immunsystem. Uanset hvad, så er råfodring er nemlig hårdere for hunden fordøjelsessystem end det allerede halvt nedbrudte tørkost, hvilket er en af årsagerne til at syge og stærkt svækkede hunde ikke bør fodres med råt. Derudover indebære råt kød en større risiko for bakterier end det varmebehandlede tørkost, en hund som køres over på råt bliver derfor pludselig udsat for en større bakterie mængde end hvad den er vant til. Hundens immunsystem bliver således kortvarigt sat på større arbejde end hidtil. Hvis hunden har problemer som er relateret til fordøjelsen eller immunforsvaret, både af en art som er synlige eller latent, er det derfor muligt at disse problemer enten kan opleves som en kortvarig forværring eller en pludselig fremkost af problemer hos hunden.
Hvis din hund viser symptomer på "udrensning" skal du ikke opgive, selv om den måske for en kortere periode kan få det være. Gør hvad du kan får at lette hundens ubehag og tag det stille og roligt med at introducere nye føde kilder. Giv gerne hunden mælkesyrebakterier som Zoolac, parahurt tabletter mv. hvis den har dårlig mave. Evt. kløe kan forsøges reduceres ved at give omega 3 og 6 fedtsyre, aloe vera mv. "Udrensningen" bør dog ikke være mere end et par uger og allerhøjest et par måned, hvis det gør det bør du måske overveje om der er noget i kosten som hunden ikke kan tåle, dvs. en form for allergisk reaktion. Allergi udarter sig ofte som kløe, men kan også resultere i konstant ørebetændelse, øjenflåd og længerevarende dårlig mave. Hvis hunden har været på rov efter tilvænning til råt og pludselig bluser op med kløe, knopper mv., kan man være ganske sikker på at det ikke er et " udrensnings tilfælde", men at det faktisk slet og ret er en allergisk reaktion.
Ovenstående debat om midlertidig "overbelastning" af hundens system må endelig ikke foranledige nogle til at tro at råfodring dermed er usundt for hunde, tværtimod! Fordøjelseskanalen mv. hos en sund og normal hund tager på ingen må skade af råfodring, men hvis hundens system ikke har været vant til at arbejde på "normalt blus", kræver det en indkørselsfase hvor systemet "trænes op" til at tackle de nye udfordringer. Det kan faktisk sammenlignes lidt med motion: for en utrænet kan det være meget hårdt at starte op og man tvivler i starten næsten på at det er sundt, men med tiden får ens krop lettere ved at klare de fysiske anstrengelser og i længden vil hele ens organisme faktisk have bedre af det.
Kort sagt: "udrensning" bunder sandsynligvis i et midlertidig overbelastning af hundens immun og fordøjelsessystem, som bevirker at synlige eller latente problemer bluser op.
- - -
Referencer
|
