|
Råfodring
- hvad er det?
Hunden
har eksisteret som domesticeret hus/kæle/nyttedyr i tusindvis
af år, men det er faktisk først inden for de sidste årtier at
man storstillet er begyndt at fodret dem med massefremstillet tør- og
vådfoder. For ikke engang 50 år siden var det almindeligt at man gav hundene
madrester evt. kombineret med slagteri affald og ben. Så råfodring er hverken
en ny eller evolutionerende måde at fodre hunde på, men
snarere en form for Back to Basics. Hunden som vi kender den i dag er 100 % "man-made",
dvs. skabt alene udfra vores behov og forventninger og mange
hunderacer bære meget lille lighed med dens formodet
oprindelse: ulven. Alligevel er hunden rent fysiologisk stadig så lig ulven at vi kan tillade os uden
videre at drage sammenligninger mellem disse to arter. Rent genetisk afviger den gennemsnitlige hund
da også kun 0,2 % fra gråulven * (målt på mtDNA sekvenser); årelang domesticering
har dermed ikke ændret at en hund i bund og grund stadig er en
ulv rent fysiologisk, med en ulvs næringsmæssige
behov og krav.
Man bør dog tage tage i betragtning af en hunds liv aldrig er det
samme som en ulvs, på godt og ondt, ligesom man bør have i mente at
hunden generelt har mindre tænder og hoved end ulven, ligesom
selve biddet hos mange af vore dages hunde, især de mindre
hunde, har ændret sig fra ulvens. Derudover er der faktisk
også sket
en ændring af fordøjelsessystemet hos visse af de højtforældede
race som f.eks. Engelsk/Fransk Bulldogs.
Ulven, og altså derigennem også
hunden, er en carnivor, dvs. et pattedyr som er specialiseret i
at indtage kød. Deres kæber og tænder er skabt til at
flænse/skære i kød og sener samt knuse knogle. Det er derfor
ikke naturligt for dem at indtage føde i form af
letfordøjeligt malet korn og kødmel.
De grundlæggende ideerne
bag råfodringsprincipperne udsprang som et ønske om en mere
naturlig form for hundemad. Der findes
dog næsten lige så mange måde at råfodre sin
hund på, som der findes folk der råfodre. For at simplificere
hele konceptet en smule, kan man dele det op i to hovedgrene:
BARF og råfodring eller prey-model. Begge metoderne går i alt sin enkelthed ud på at
prøve at efterligne en vild ulvs naturlige føde, dvs. en kost
som hovedsageligt består af råt kød og ben.
Det store spørgsmål er så hvordan man opfattelse den vilde
ulvs naturlige kost. Det oprindelige BARF (Biological
Appropriate Raw Feeding) koncept blev udviklet af en
Australsk dyrlæge ved navn Billinghurst. Han mener at
ulven - og derigennem hunden - via indtag af byttedyrenes maveindhold, er en omnivor
(altæder)
med carnivor baggrund og han anbefaler derfor at 20 - 40 % af
hundens kost udgøres af en blanding af blendede grønsager,
indmad og kød,
de resterende 60 - 80 % udgøres af kødfulde knogler (kaldet
Raw Meaty Bones - RMB).
Andre sværger til at hunden er
ren carnivor ,ligesom kattedyrene, og derfor morfologisk ikke er i
stand til at fordøje grønsager.
De anbefaler derfor at man fodre udelukkende med animalske
produkter, helst af den type som en ulv i de fri naturligt ville
fange og spise og man bør bestræbe sig på at komme hele dyret
rundt, dvs. fodre i overensstemmelse med den procentvise
opdeling af byttedyret. Derudover mener nogle at man bør indfører op
til flere fastedage om ugen for at efterligne en vild ulvs
fødeindtag.
Du kan læse mere om disse principper under blandt andet linket
Foderplan.
- - -
Referencer
-
Dr.
Ian Billinghurst: http://www.barfaustralia.com/
-
Raw
Meaty Bones: www.rawmeatybones.com
-
Pinocchio-Hypotesen
– skal vi tro på den: http://www.huntingbeardog.dk/hb/pinocchio.htm
-
Skræddersyede
ernæringsprogram til engelsk bulldog:
http://www.breednutrition-rc.com/files/pdf/specific_breed_brochure/4_dk_specific_breed_brochure.pdf
-
Contrasting
Grain-based and Meat-based Diets Fed To Dogs and Cats: http://www.thepetcenter.com/imtop/contrast.html
|