HD

HD er forkortelsen for Hofteledsdysplasi og en betegnelse som benyttes om flere relaterede symptomer i hundens hofteled. 

   Det er en sygdom som påvirker unge hunde ved unormal udvikling af hofteleddet, enten ved løsning af hofteleddet, irregulære former af lårbenets hoved eller indsænkning af hofteskålet. Hundene fødes tilsyneladende normal og udvikler først HD senere i livet.

   HD nedarves sandsynligt polygent, hvilket betyder, at det er under indflydelse af mange gener, men kan også skyldes trauma som fald, overfodring og for megen motion hos unge disponible hunde. Det menes at den arvelige faktor udgøre 30-40 procent. Overfodring er også vist at kunne øge risikoen med op til 60%.

   Symptomerne på HD kan være at hunden uviser uvillige med at springe eller gå på trapper, besvær ved at rejse sig, stiv gang, halthed på et eller begge bagben, slingrende gang i bagbenene mv.

Opdages HD i tide hos en ung hund kan symptomerne godt stabiliseres via en fornuftig brug og hensyntagning af hunden. Men stik mod hvad man kan høre i visse BARF kredse så kan HD og AD aldrig heldbredes, det eneste man kan gøre er at gøre hunden symptomfri i en periode.

   Det er blandt andet alment kendt at et hunde der er i god fysisk form og som har en veludviklet bagbensmuskulatur lever et bedre liv med HD end tilsvarende inaktive hunde, jeg har sagt aktive hunde med E hofter som ikke synes påvirket og inaktive hunde med C hofter som var - selv om man selvfølgelig må tage højde for hundens personlighed mv.

   Mht. BARF, er det er observeret at hunde som fodres efter BARF principperne kan udvikle en større muskelmasse, hvilket kan give en bedre understøttelse og aflastning af leddet hos nogle hunde, men som sagt kan HD aldrig helbredes.

   Har man en hund som lider af HD er det utrolig vigtigt at holde den slank, således at leddet ikke belastes unødigt. Derudover er det som sagt meget vigtigt at man holder hunden i god fysisk form, gerne ved motion som ikke belaster leddene, dvs. ikke hård hundesport som agility og cyklen; svømning er derimod en rigtig god idé. Foder som indeholder glucosamin eller tilskud med glucosamin har vist at have en gavnlig effekt. Aleo vera, ingefær samt visse former for urter menes ligeledes at kunne hjælpe, men denne effekt er lidt mere tvivlsom.