Grønt, frugt og bær

Der hersker stor uenighed om den vilde ulv spiser vegetabilske fødeemne, enten i form af maveindholdet hos drøvtyggere eller selv ved at nippe til urter og bær. Derudover hersker der mindst ligeså stor uenighed om hundens evne til optage og udnytte grønt. Grønt versus ingen grønt er derfor et emne som kan få bølgerne til at gå rimelig højt i BARF/råfodringskredse.

Kan hunden optage og udnytte grønt?

Man kan i råfodrings sammenhæng undertiden se en sidestilling af hunden og katten.

   Katten er det man kalder en obligat carnivor, dvs. den kan kun ernære sig af kød og kan ikke udnytte grønt. Nogle tager dette som indicium for at hunden heller ikke kan udnytte grønt. Hele kattens fordøjelse og krav til ernæring afviger dog signifikant fra hundens, så selv om hunden også er at betegne som carnivor, så kan de to arter kan ikke sidestilles.

Ser vi på en hund rent anatomisk og fysiologisk, så er hele dens organisme baseret på nedbrydning af proteiner samt fedt og ikke som hos os, kulhydratkilder som grønsager og/eller kornprodukter. Den er f.eks. ikke i stand til at tygge sin mad, den skærer kødet i store stykker som derefter sluges. Den er heller ikke i stand til at danne amylase i spyttet, men er alene afhængig af sekretion fra bugspytkirtlen. Føden opholder sig derudover relativ lang tid i maven, mens passagen gennem tarmsystemet er relativ hurtigt.

   Nedbrydningen af føde hos en herbivorer (planteædere) starter derimod allerede i munden, dels ved en mekanisk findeling (tygning) og dels med en indledende enzymatisk spaltning af stivelse via enzymet amylase. Den videre nedbrydning af plantematerialet er en kompliceret proces som blandt andet kræver gæring i tarmen via mikroorganismer. Planteæder har derfor en lang tarm.

Hunden er pga. den manglende indledende forarbejdning og enzymatiske nedbrydning samt den korte opholds tid i tarmen, ikke i stand til at optage rå og ubehandlede grøntsager/frugt ligeså godt som vi. Dermed ikke sagt at hunden ikke kan udnytte vegetabilske fødekilder. Til forskel fra katten er hunden/ulven faktisk i stand til at leve/overleve alene på vegetabilsk føde, selv om den klart foretrækker og trives bedst på fødekilder af animalsk oprindelse. Royal Canin har f.eks. fremstillet et hundefoder som udelukkende indeholder planteproteiner mv. Jeg har en bekendt hvis Golden trives aldeles glimrende på dette foder.

   Et nyligt dansk dyrlægespeciale, som blandt andet undersøgte hundens optagelse af forskellige fødemidler, viste at frugt/grønt som var kørt igennem en almindelig kødhakker havde en optagelse på optil 75 %, hvor optagelses procenten for protein til sammenligning lå på 91 %. Selv om der er forskel på optagelse, må det alligevel betragtes at være en temmelig stor optagelse for et dyr, som en del betragter ikke at kunne optage og udnytte grønt.

   Egne forsøg med fodring af grønt til min flok på i alt 5 hunde har vist følgende: grøntblanding bestående af optil 50% blendede grønsager samt frugter serveret 4 af ugens dage gav ingen større mængde afføring, derimod kunne der ved indtagelse af hele grønsager/frugt som æbler og gulerødder, undertiden observeres mindre stykke i afføringen dagen efter. Mine hunde spiser jævnligt græs, men det er relativt sjældent at jeg finder græs i deres afføring. Jeg har derudover lavet forsøg med hele blåbær. Alle hunde blev givet 30-50 g. hele blåbær og deres afføring blev undersøgt i to på hinanden følgende dage. Der blev ikke fundet nogle synlige rester af bær i afføringen hos nogle af hundene.

   Disse resultater kan dog kun betragtes som gældende for denne flok og der kan ikke drages nogen generel konklusion på disse resultater.

   Andre har gjort forsøg med hele majskorn for at undersøge "gennemløbstiden" for henholdsvis tørkost og råt og disse passere så godt som ubehandlet gennem systemet. Dette kan dog ligeledes observeres hos mennesket.

Under tiden kan man se at hundens manglende evne til producere enzymet cellulase bruges som en indikation på at hunden, til forskel fra planteædere, ikke kan nedbryde cellevæggen og dermed ikke udnytte næringsstofferne i grønt/frugt.

   Hovedbestanddelen af cellevæggen i grønt og frugt udgøres af et stof kaldet cellulose, som er et polysakkarid opbygget af glukose, dvs. komplicerede kæder af sukkerstoffet glukose. Celluloses opgave er at afstive og beskytte cellens indre. Der findes dog et enzym, cellulase, som kan spalter bindingerne mellem glukoseenhederne, således at der opstår frie glukose molekyler. Dette enzym findes dog kun hos ganske få organismer så som bakterier og svampe, men mangler altså hos de fleste dyr; en ko mv. er således helt afhængig af omhyggelig findeling (drøvtygning) og derefter mikrobiel nedbrydning for at kunne udnytte plantemateriale fuldt ud, den kan ikke selv producere cellulase.

   Hundens manglende evne til at danne cellulase er således fuldstændig uden betydning for evnen til at optage næring fra grønt.

Indtager en hund/ulv naturligt vegetabilske fødeemner?

En hund er altså i stand til at optage og udnytte en ikke uvæsentlig del af grønt/frugt og på baggrund heraf må hunden deraf nærmest betegnes som omnivor med carnivor baggrund eller måske nærmere en carnivor med omnivor tendenser, men er det overhovedet relevant at diskutere optagelsen af grønt hvis man ser på en ulvs naturlige kost, indtager en ulv i naturen fødeemner af vegetabilsk oprindelse?

Studier af ulvens ernæring i den frie natur er desværre ikke så talrige som man skulle tro. Man har blandt andet kun gjort relativ få observationer af ulve nedlægge bytte, oftest er man hensat til at vurdere ulvens kost ud fra "kill sites" og undersøgelser af deres efterladenskaber. Det må næsten sige sig selv at sådanne studier er nødvendigvis påhæftet en del usikkerhed - og uenighed om fortolkningen af resultatet. 

   I bogen "Wolves, Ecology, and Conservation" (David Mech & Luigi Boitani, University of Chicago Press, 2003) nævnes det derimod at fund af frø fra hindbær og blåbær ikke er udsædvanligt i ulveekskrementer, ligesom det pointeres at ulvene ikke er interesseret i maveindholdet, kun selve mavesækken.

   Undersøgelser af den indiske og mexicanske ulvs fødevalg har vist at optil 5 % af ulvens naturlige føde udgøres af vegetation mv. Der gives dog ikke nærmere specifikationer over hvad præcis der menes med vegetation. 

   Undersøgelser af ekskrementerne fra Afrikansk ulv vidste at ca. halvdelen af ulvenes efterladenskaber indeholdte planterester.

   Dansk BARF Center (DBC) har undersøgt kosten hos polarulv, og tilsyneladende ikke fundet rester af mave, indmad og tarme på kill sites, ligesom de ikke observerede bær i voksne ulvenes afføring, men dog undertiden i hvalpenes. Dette bliver taget som indicium for at maveindhold og selv tarme spises af ulvene, faktisk bliver det nævnt at mave m. indhold og tarme er det første ulvene spise; ulve indtager derimod ikke andre former for kulhydrat rig kost, som f.eks. bær mv. 

Mech er en utrolig velanset ulveforsker, ligesom forskerholdene bag undersøgelserne af de mexicanske, indiske og afrikanske ulve er. Der skal derfor virkelig meget til for at jeg vil betvivle deres ord. 

   De videnskabelige undersøgelser af vilde ulves kost viser altså at ulvene naturligt vil indtage et mindre kvantum af vegetabilske fødeemner i form af plantemateriale af forskellige oprindelse.

   At DBC's studie kun giver viden om bær i hvalpenes afføring, kan hænge sammen med at hvalpe generelt har en lavere optagelsesevne end voksne samt evt. har store lyst til opdage/smage på deres omverden end de voksne ulve. 

   De forskellige resultater kan ligeledes igen hænge sammen med fødetilgang, samt evt. også de enkelte ulves præferencer; det er muligt at visse ulve sætter pris på bær, mens andre ikke bryder sig om det - ganske som hos vores tamhunde.

Med hensyn til ulvenes indtag af maveindholdet, så har det pt. ikke lykkes mig at finde nogen primær litteratur der har gjort observationer af ulve som har gået direkte efter maveindhold på et nyligt nedlagt bytte.

   Bugen på et dyr er en af de mest sårbare områder og derfor udgør den den letteste adgang for et rovdyr. Som Mech beskriver udviste de ulve han har observeret kun interesse for mavesækken, ikke i maveindholdet.

   At man ikke har fundet maveindhold på kill sites i DBC's undersøgelse kan der være en logisk forklaring på. Dels kan det undgås at ulvene kommer til at indtage en af maveindholdet når de æder selve mavevæggen og dels forsvinder maveindholdet af sig selv temmelig hurtigt når først det først det kommer ud på jorden. Egne observationer har vist ganske få dage, velopmærke hvis vommen er skåret fint op med en kniv, vendt på vrangen og tømt grundigt. Når ulvene ryster den seje vom vil indholdet spredes ud over et større areal. Ulve som lider under fødemangel kan ligeledes tænkes at æde tarme, maveindhold mv. af ren og skær sult i områder/periode hvor fødemængden er lav, som de aktiske områder hvor DBC's undersøgelser har fundet sted er. Ådselædere i form af ræve, diverse fugle, specielt rave i de arktiske egne, må også tages med i betragtning.

Skal jeg give grøntblanding?

Om man skal give sin hund grønt eller ej, er helt og holdent et spørgsmål om ens egne holdninger og overbevisninger, endnu forelægger der ingen konkrete beviser hverken for eller imod.

   Min egen personlige holdning er at ulven klart foretrækker fødeemner af animalsk oprindelse, men at det samtidig ikke kan afvises at vilde ulve faktisk indtager vegetabilske fødeemner som f.eks. urter, bær mv. Derimod mener jeg ikke at en ulv i naturen vil æde vomindholdet på de større byttedyr, medmindre den er tvunget til det pga. sult.

   Om man giver grønt eller ej tror jeg dog ikke har den store betydning for den generelle sundhed hos hunden så længe den blot fodres varieret. 

   En veltilberedt grøntblanding kan være en værdifuld kilde til mange mineraler, vitaminer og andre sporelementer og man kan derfor med stor fordel give grønt/frugt i begrænsede mængder. Store portioner hver dag, hos især hvalpe og unghunde, kan derimod ikke anbefales, dels fordi den store mængde cellulose i grønten blot øge fæcesdelen (afføringen) og dels fordi grøntblandingen ikke indeholder næring nok for især en hund i vækst; grønt er derimod glimrende til hunde som skal tabe sig.

   Ønsker man at give grønt blanding kan man give hundens fordøjelsessystem en hjælpende hånd ved at findele grønsagerne/frugten i en blender/food processer over flere gange. Det sønderrevne plantematerialet får hermed en større overflade og er dermed lettere at nedbryde for enzymer, de vigtige næringsstoffer er dermed også er lettere tilgængelige for hunden.

   Mange BARF butikker og BARF entusiaster postulere at kun frugt/grønt blendet ved 15.000 omdrejninger (industri blendere) er findelt nok til at hunden kan optage det. En ganske almindelig køkkenblender er, som dyrlæge specialet blandt andet beviser, dog fuldt ud lige så god – den skal blot køre i lidt længere tid og med mindre portioner, men resultatet i den sidste ende er det samme.

Grøntblanding

Man kan bruge mange forskellige slags grønsager og frugter til sin blanding, alt efter smag og udbyd. Dog skal man være opmærksom på at der flere grønsager som hunden ikke tåler.

   Avocado, løg og vindruer er direkte giftige for hunde og man skal derfor holder sig langt fra det. Hvidløg indeholder det samme giftstof som løg, men dog i langt mindre mængder. Der er stor forskel på hvor godt hundene tåler hvidløg, men gives det i begrænset mængde og ikke i for lange perioder ad gangen (f.eks. kun om sommeren som naturlig loppemiddel) er der intet at frygte.

   Rå majskolber anbefales nogle gange som ”tyggeben”, men trævlerne kan sætter sig på tarmvæggen og genere fordøjelsen, derudover er majs en kendt allergen. Spinat og rabarber bør man kun give i små mængder idet de indeholder oksalsyre som hindre optagelsen af kalk. Kål er også noget man bør være forsigtig med at bruge i for større mængder; hunden kan godt tåle kål i små mængder, men store mængder er toksiske. Til sidst er umodne/grønne kartofler i rå tilstand giftig for hunde og bør man bør derfor for en sikkerheds skyld kun give kartofler kogte.

Har man en hund som er allergisk over for pollen bør man være opmærksom på at den kan udvikle krydsreaktioner på flere typer af grønsager og frugt. Hunden er ikke decideret allergisk over for disse fødemidler men de kan udløse en allergi-lignende respons. Herunder listes hvilke grøntsager/frugter man bør holde sig fra hvis hunden er allergisk. 

• Birkepollen: Abrikos, blomme, fersken, kirsebær, kiwi, nektarin, pære, æble, gulerod, kartoffel, tomat, peberfrugt, selleri og alle typer nødder.

• Græspollen: Appelsin, melon, tomat, ærter og jordnød.

• Bynkepollen: Melon, solsikke, peberfrugt, gulerod, pastinak, persillerod, selleri, kamille og persille.

Derudover bør man ikke give majs til hunde med allergi lignende symptomer. Majs er utrolig brugt i tørkost industrien og en kendt allergen (dvs. allergifremkaldende).

Man kan ikke komme uden om at tilberedning af diverse rå grønsager/frugter tager en del tid. En del som BARF’er gør det derfor lidt lettere ved at bruge færdig blandede frosne grøntblandinger som de så blender, evt. sammen med flåede tomater og lidt frugter.

   For dem som vil have det endnu lettere forhandler BARF centrene en færdiglavet grøntblanding bestående af frysetørret frugt og grønt som man så rører i kødet.  Et andet produkt er El Kama grøntmix som er et vegetabilsk produkt der blandes op med vand inden fodring. Begge disse produkter mener jeg dog ikke kan betragtes at være i tråd med hverken BARF eller råfodringskonceptet, derudover indeholder El Kama både hvede og majs, to ingredienser som tørkost industrien kritiseres for at benytter og som er kendte allergener.

   Der findes flere opskrifter på hvordan en grøntblanding sammensættes. Den første er fundet på nettet og den de fleste referere til, mens den nederste er den som jeg selv bruger:

Blanding baseret på Billinghurst' oprindelige grundidé:

2,25 kg grønt

1 kg hakket kød eller fisk

0,75 kg indmad

5 Hønseæg

5 måleskeer Animin

10 spsk. olie

1/2 l. mælkeprodukt (ymer/A38/hytteost el. lign)

Min egen blanding:

1 kg. blendet grønt og frugt

1 kg. hakket kød eller fisk

1 kg. hakket lever

4 æg

1 pose reven ost

1 dl. solsikkeolie

- - -

Referencer

• David Mech & Luigi Boitani (2003): "Wolves, Ecology, and Conservation"

• Bharat, B Jethva, Yadvendraved V Jhala (2004): "Foraging ecologi, economics and conservation of Indian wolf in the Bhal district of Gujara, Sourthern India", Biological Conservation, vol. 116, p. 351-357

• Janet E. Reed et al. (2004): "Diets of Free-Ranging Mexican Gray Wolves in Arizona and New Mexico", Wildlife Society Bulletin, vol. 34, nr. 4, p. 1127-1133.

• Cats are different: http://www.thepetcenter.com/imtop/catsaredif.html

• Focus on proteins: http://www.thepetcenter.com/imtop/protein.html

• Digestive System of the Dog: http://www.vetmed.wsu.edu/clientED/anatomy/dog_digest.aspx

• Dyrlægespeciale: http://www.kiplers.dk/Dyrlaegespeciale.pdf

• Hund og træning, nr. 7 september 2008

• Randall, Burggren & French: Animal Physiology

• Ole Rasmussenen: Håndbog i biologiske fagtermer