|
Godbidder
Nye
som starter op på råfodring synes ofte, at det kan være et stort
problem med godbidder, nu når man ikke længere må give de
traditionelle hundekiks mv. og frisk kød mv. er alt for
ulækkert at have i lommen.
Med mindre man har en allergisk hund er der dog intet som skulle
forhindre en i at give sin hund kiks mv.; på trods af hvad
nogle BARF tilhængere skriver så tager hunden på ingen måde
skade af det. Man kan også sagtens med god samvittighed
forsætte med at give hunden rester af kogt pasta, ris og/eller kartofler
hvis den er vant til det - hunden tager på ingen måde skade af
det.
Herunder gives et par "opskrifter" på hjemmelavet
godbidder. Alle opskrifterne er afprøvet og godkendt af
frivillige forsøgsdyr :o)
Lever
tern
Mens
leveren stadig er halvfrossen skæres den ud i små tern, som
ligges på en bageplade med bagepapir. Ovnen varmes op til ca.
100o C. Leverternene tørres i 3-4 timer til de er
helt gennemtørre. Et råd er at ligge en kartoffel ind i ovnen
sammen med leveren, det skulle eftersigende tage den fæle lugt.
Har man en varmluft ovn så kan man lufttørre leveren ved blot
at stille ovnen på varmluft uden at indstille nogen temperatur.
Den skal da have lidt længere tid.
Holdbarhed: ca. 1 uge i køleskab.
Hjerte
kræs
En
pakke kyllingehjerter flækkes eller skæres i mindre tern. Imens varmes en stegepande op til den er brandvarm. Hæld lidt
olie på panden og brun hurtigt hjertestykkerne på den
skoldhede panden, så overfladen lukkes. Her efter puttes
hjertestykkende i oven ved ca. 100o C. et par timer
eller tre.
Holdbarhed: ca. 1 uge i køleskab.
Tørret
kød
Fremgangsmåden
er ganske den samme som for hjerte kræs. Alt slags kød kan
bruges, men kød fra fjerkræ kan godt være lidt smuldrende at
bruge.
Fiske-strimler
Hvorfor
smide skindet fra laksen mv. ud, når man kan lave alle tiders
lækre hundeguffere ud af det. Start med at fjerne de store
skæl, det er knap så lækkert for hunden at spise dem. Skær
derefter skindet i større strimler; de svinder en del under
tørringen. Form evt. små kringler mv. af de friske skind.
Tørres i ovnen ved ca. 100o C.
til de er helt tørre, selve tiden afhænger af størrelsen og
fugtighedsgraden på skindet.
Tun
kugler
En
dåse tun i olie blendes og røres sammen med lidt kogt hørfrø og
rugmel. Blandingen samles med havremel, evt. havregryn som er
blendet til mel, til den er fast og sammenhængende. Herefter
trilles der små kugler, som sættes på et stykke bagepapir.
Bages i ovnen ved ca. 180o C. til de er gulne og
sprøde.
Holdbarhed: ca. 1 uge i køleskab.
Kød
guf
Hakket
kød af diverse slags røres med lidt olie og et æg. Blandingen
røres til en lang tynd pølse som tørres i ovnen ved ca. 100o
C. i et par timer. Herefter skæres pølsen i mindre stykker som igen
tørres en times tid.
Alternativt kan man forme små kødboller som lyn-brunes på et
meget hed pande, for derefter at tørres i ovnen. Skulle hilse
og sige at det er virkelig kræs for de firbenede
|