Den gamle hund

Man kan sagtens råfodre en gammel hund, hvis man tager hensyn til de ændringer der sker med hunden, adfærdsmæssigt og fysiologisk.

Rent adfærdsmæssigt bliver den gamle hund mere inaktiv og vil derfor kræve en kost som er knap så energi rig som den yngre hund. Det er ikke hensigtsmæssigt at nogle hunde er overvægtige, men ligesom unge hunde, er det vigtige at gamle holdes slanke for ikke at overbelaste leddene og forværre evt. begyndende gigt mv.

   Aktivitet og bevægelse er med til at vedligeholde kroppen og understøtte de naturlige funktioner; lavere aktivitet hos gamle og skadede hunde betyder derfor at disse processer foregår langsommere og/eller er mindre effektive. 

   Musklerne hos den gamle hund begynder langsomt at svinde i takt med den lavere aktivitet. Udover at sørge for at den gamle hund holdes i gang rent fysisk er det derfor vigtig at den gives en kost som indeholder mere protein, således at muskelmassen holdes ved lige. Dermed ikke sagt at hunden skal pumpes med store mængder proteinrig kost, dette vil være alt for hårdt for dens lever, man skal hellere sørge for at hunden gives protein af rigtig god kvalitet - kvalitet frem for kvantitet.

   Skelettet er også afhængig af fysisk aktivitet, f. eks er det tryk som skelettet udsættes for når det er i brug, vigtig for bevarelse af sunde og stærke knogle, langvarig ineffektivitet gør derfor skelettet blødere og risikoen for bryd større. Derudover mindskes egenskaben til at optage kalk med alderen. Gamle hunde har derfor brug for mere kalk end voksne hunde, men da deres tænder samtidig er dårligere bør man holde sig til at give forholdsvis bløde ben og ikke en masse svære knogler.

Selvom om ændringer i fordøjelseskanelen hos den gamle hund er ikke så udbredt som hos mennesket, så kan der dog oftest ses ændringer i spytkirtlerne, tyndtarmen, bygsputkirtlen og leveren, ligesom visse dele af fordøjelsen kan tage længere tid hos den gamle hund. Gamle hunde bør derfor gives en kost som er letdøjelig og selv om den gennem hele den "modne" periode er blevet fastet om til flere gange om ugen, så bør man overveje at fodre den mere regelmæssigt.

   Med letfordøjeligt kød menes der proteinkilder som primært stammer fra den lyse og den rosa kødgruppe. Rødt kød må selvfølgelig ikke mangle i nogen råfodringskostplan, men man bør holde lidt igen og ikke lade det udgøre den primære proteinkilde.

Selv om hunde der fodres varieret generelt ikke har brug for tilskud af vitaminpræparater, bør man kraftigt overveje at give den gamle hund et godt naturligt tilskud. Man kender ikke til vitamin og mineralbehovet hos gamle hunde, men man formoder blandt andet at behovet for E vitamin er større pga. af dets egenskab som antioxidant, ligesom kobber og zink behovet formodes større.

   Tilskud i form af produkter med glukosamin og chondroitin kan have en gavnlig effekt på den gamle hunds mobilitet, særligt hvis den visser tegn på smerte i leddene.