Mine erfaringer

Jeg har råfodret siden tidligt forår 2007 og været rigtig godt tilfreds med resultatet.

   Hundene har lige fra dag 1 været rigtig glade for det og efter den obligatoriske indkøringsfase er jeg også blevet rigtig glad for. Det er efterhånden blevet en hel sport at finde de gode tilbyd, men bedst af alt er glæden ved blot at se hundene spise det som de er skabt til - og der er ingen tvivl om at de virkelig sætter pris på at få lov at bruge deres kæber til at flå i kødet og knuse knoglerne.

Jeg har kørt 6 hunde og en hvalp over på råt uden at opleve de store problemer. Dog har der været visse fødeemner som krævede lidt af en tilvænningsperiode. Frisk fisk (som har været frossen) har alle hundene f.eks. vist noget skepsis over for de første par gange og jeg har fået mangen et bebrejdende blik når menuen stod på hel sild, men efter et par gange spiser de det, dog måske ikke med den samme begejstring som f.eks. lammeribben. Min ene tæve er måske generelt noget forbeholden over for nye kødtyper uanset hvad det er, hest var f.eks. også lidt af en ufordring at få hende til at spise.

   Min ældste tæve kunne i starten ikke tåle ben fra fjerkræ. Trods at hun havde fået ben fra lam talrige gange, sk.. hun rent blod første gang efter et måltid med kyllingeben. Jeg må indrømme at jeg blev noget forskrækket, men efter en pause prøvede jeg igen at introducere det ganske langsomt og der har ikke været det mindste problem siden. Hun mangler nogle tænder, var lidt oppe i årene også har hun altid haft en temmelig sart mave på tørkost. Jeg har derfor en teori om at dette kan have haft en indflydelse, måske hendes system simpelthen har været længere tid om at "hærde" end de yngre hunde.

   Efter at jeg har skiftet til råt er deres afføring blevet meget fastere og mængden op til 4 gange mindre, så jo det passer at hund kan nøjes med at "lave" 1-2 gange om dagen. Derudover lugter deres efterladenskaber mindre, de forsvinder hurtigere hvis man glemmer at samle op - host host :o) - også udskiller de også sjældent diverse fæle gasser.

   Selv om mine hunde jævnligt fik gnaveting da de blev fodret med tørkost, har de efter at de er blevet kørt over på råt fået renere tænder og friskere ånde. Førhen kunne specielt to af mine hunde godt have en virkelig fæl ånde, OK specielt den ene skal stadig ikke sidde og puste mig lige op i hovedet, men det lugter ikke længere af kloak :o).

   Jeg synes også det er lettere at holde dem i pæn foderstand uanset om de har tendens til at tabe sig eller tage på. Deres muskelmasse er for alles vedkommende blevet en anelse bedre, uden ekstra motion, og jeg synes også de har fået lidt mere energi, men det kan godt være det er indbildning eller blot et udslag af det tilskud, som eftersigende skulle give mere energi.

Men at skifte til råt har ikke kun være lut og lagkage.

   Omverdens reaktion har klart været det værste jeg har været igennem ved at skifte til råt. Venner, bekendte og familie har udtrykt skepsis over for den nye foderstil, men de er efterhånden ved at ændre holdning, når de erfare at de ikke bliver bidske rovdyr eller kommer til at lide af frygtelig fejlernæringssygdomme.

   Den kraftigst af alle reaktioner har dog været min faste dyrlæge gennem 8 år. Jeg har altid ment at jeg havde et godt forhold til min dyrlæge, så selvfølgelig valgte jeg at diskutere mine nye idéer omkring fodring med ham. Han var ikke just begejstret: "Du kan ikke komme uden om at fodermærker som Hills, Eukanuba mv. bare er de bedste på marked!" Pudsigt nok mærke han selv solgte! Jeg valgte så ikke at snakkede mere om det med ham, før jeg tog en 4 måneder råfodret hvalp til check-ups. Jeg fik at vide at den var virkelig fin og godt passet ... men da jeg sagde at den blev råfodret fik jeg svaret "det kan godt være den ser fin ud nu, men der er stor risiko for at den vil  blive fejlernæret i længden". Til sidst blev forholdet mellem os så dårligt at jeg har været nødsaget til at skifte dyrlæge. Min nyværende dyrlæge derimod er helt forstående over for BARF konceptet - så længe man holder sig fra vejledning fra BARF centrerne.  

En anden ting ved råfodring er prisen. Da jeg fodrede mine hunde med tørkost gav jeg mellem Kr. 1000,- og 1400,- om måneden (pris afhang af produkt). På råt giver jeg ca. Kr. 1000,- om måneden med produkter købt i supermarkedet og slagteren. Købte jeg produkterne hos en forhandler ville det derimod blive mellem Kr. 1300,- og 1600,- .

   Så råfodring er lidt dyrere, medmindre man altså får en god aftale med det lokale slagteri, gider bruge tid på at støve div. supermarkeder igennem for tilbyd og evt. for en aftale med den lokale købmand om kasseret frugt/grønt (hvis man bruger grøntblanding). For man en masse gode forbindelser kan man fodre billigere end selv middelmådigt tørkost. Ved kun at fodre med slagte biprodukter som lunger, nyre, hjerte, struber, ben mv. kan man faktisk gå så vidt at det bliver meget billigere end tørkost, men der er jeg af den opfattelse, at man ikke er meget bedre end tørkostindustrien som benytter biprodukter – bortset fra at man altså foder med rå produkter.

   Hvis man ikke ønsker at købe forhandlernes produkter, enten pga. prisen eller en anden årsag, kan man heller ikke komme uden om at det er mere besværligt. Man skel selv ud og støve de forskellige produkter op enten i supermarkedet eller slagterier, kødet/de kødfulde ben skal deles og fryses ned i portioner og benytter man grønsagsblandingen skal den først tilberedes før den kan fryses ned i portioner. Derefter efter, eller hvis man bruger forhandlernes produkter, er det blot at huske at tage kødet op ad fryseren, putte det i en skål og servere det for hunden.