|
Allergi
Allergi
er desværre i stærk fremgang hos hunden, racerene såvel som
krydsninger. Årsagen kan naturligvis være arvelig, men den måde
vi holder vores hund på har også en direkte indvirkning på
den kraftige stigning, blandt andet kan det nævnes at en hund,
som bor indendørs har mange gange større risiko for at udvikle
allergi end en hund som lever uden for. Kraftige parasit angreb
kan også inducere en ellers latent allergi, ligesom det er
bevidst at svækket immun forsvar pga. sygdom mv. hos nyfødte
hvalpe kan inducere allergi hos en ellers ikke disponeret hund,
dvs. at allergi ikke altid er arveligt, men også kan være miljøpåvirket.
En anden forklaring kan også være kosten. Mange hunde lever
hele deres liv, på en meget ensidigt kost. Dette kan i længden
udvikle sig til en intolerance over for fødevare som findes i
kosten.
Allergi
optræder når hundens immunforsvar overreagere på stoffer i
dens omgivelser eller i maden. Når en hund som udsættes for
allergener, dvs. de stoffer som inducere en allergisk reaktion,
vil dens immunsystem begynder at producere en speciel type af
celler kaldet immunoglubulin E (IgE). Disse celler fange
allergenerne og aktivere derefter en anden type celler, mast
cellerne som igen frigiver histamin, et kløende stof. Hos
hunden ses allergiske reaktioner derfor typisk symptomer i huden så som rødme,
kløe, bumser, fortykket og/eller skællet hud, kløe mv. mens
astmatiske reaktioner er sjældne.
Der
findes tre former for allergi: inhalationsallergi, foderallergi
og kontakt-allergi.
Inhalations- allergi er den hyppigste forekommende allergi form
hos hunden og skyldes gerne pollen og/eller mideekskrementer. En
hund med inhalations-allergi klør sig ofte, dens skind bliver
ofte rødlig, den kan få små røde bumser, pelsen bliver
fedtet og/eller ørene bliver snavsede. Det øgede hudfedt forårsager
ofte en stafylokok infektion, så hunden må oftest også
behandles for hudbetændelse. Astmatiske symptomer kan også
observeres, men er forholdsvis mere sjælden.
Hunden kan testes for inhalationsallergi
vha. en priktest og/eller en blodtest som måler antistoffer
overfor de specifikke allergifremkaldende stoffer. Behandlingen
af allergi afhænger af hvilken allergen der er tale om, dvs.
hvad det er hunden er allergisk over for.
Drejer det som pollenallergi kan man være heldig at hunden
respondere positivt på antihistamin (den ganske alm. man kan
få på apoteket), men der er desværre langt fra alle hunde
som gør det.
Vaccination (hypersensibilitering) kan være en effektiv måde
at behandle visse former for pollen allergi på, men desværre
er behandlingen dyr (indgår dog under dyrlægeforsikringen),
den er ikke mulig ved alle former for allergi og ikke alle hunde
reagere på den. I følge huddyrlæge Flemming Kristensen
respondere ca. hver 7. hund ikke på
hypersensibliteringsbehandlingen.
Binyrebark hormon er effektiv over for næsten alle former for
allergi, men bør kun gives i nødstilfælde og kun i korte
perioder. Forsøg har vist at ca. halvdelen af hundene, som havde
fået en kontinuer behandling med binyrebark hormon over en længere
varig periode, måtte aflives på grund af bivirkninger forårsaget
af hormonet.
Foderallergi
udarter sig som oftest med samme symptomer som
inhalationsallergi, dvs. kløen mv., men det kan også dreje som
om fordøjelsesproblemer, så som konstant dårlig mave,
vægttab mv.
Hunden kan kun testes ved flere
elimineringsforsøg, hvilket indebære at den sættes på en
streng diæt af et specielt hyper-allergi foder, hvor
ingredienserne i foderet er slået i så små stykker at de ikke
kan genkendes at de allergi-inducerende celler. Hunden må intet
andet få i hele test perioden, dvs. end ikke en lille bitte
godbid. Når hunden er symptomfri tilsættes herefter èn enkelt
anden fødekilde med et passende interval bestemt af dyrlægen.
Der eksistere blodprøver mod foderallergi, men pålideligheden
af disse test er desværre ikke tilstrækkelig.
Den hyppigste kilde til foderallergi hos hunden er soja, oksekød
og hvede, men majs og roetrævler, som bruges i de fleste
traditionelle tørkost typer, er også en kendt årsag til
allergi.
Har
man en hund som er allergisk over for pollen bør man være opmærksom
på at den kan udvikle krydsreaktioner på flere typer af grønsager
og frugt. Hunden er ikke decideret allergisk over for disse fødemidler,
men de indeholder nogle stoffer som hundens immunsystem
"fejllæser" som allergener og de kan derfor udløse en allergi-lignende respons. Herunder listes
hvilke grøntsager/frugter man bør holde sig fra hvis hunden er
allergisk:
-
Birkepollen:
Abrikos, blomme, fersken, kirsebær, kiwi, nektarin, pære,
æble, gulerod, kartoffel, tomat, peberfrugt, selleri og
alle typer nødder.
-
Græspollen:
Appelsin, melon, tomat, ærter og jordnød.
-
Bynkepollen:
Melon, solsikke, peberfrugt, gulerod, pastinak, persillerod,
selleri, kamille og persille.
Den
eneste behandlingsform der findes for foderallergi er
eliminering af de allergifremkaldende fødeemner.
Kontakt
allergi skyldes, som navnet antyder, fysisk kontakt med et stof
som inducere en allergisk reaktion, hos mennesket er
overfølsomhed over for smykker med nikkel nok mest kendt.
Hos hunde er loppe allergi den hyppigst form for kontakt allergi og
faktisk en af de
hyppigste former for allergi på tværs af alle racer - og
blandinger. Det er ikke selve loppen hunden er allergisk
overfor, men stoffer i dens spyt, som loppen overføre til
hunden når den bider.
Den eneste
behandlingsform der findes for loppeallergi er eliminering af
risikoen for et loppeangreb.
BARF
og Allergi
Det er korrekt at
der findes en del hunde, der har lidt af allergi eller allergi-lignende symptomer,
som har haft stor glæde af at blive overført til BARF/råt.
Deres symptomer holdes på et minimum, forsvinder måske næsten
helt og hunden har ikke længere behov for behandling i form af
binyrebarkhormon.
Det positive ændring kan
skyldes at man ved fodring med råt kød undgå mange allergener som findes
i tørkost: hvede, majs, soja, roetrævler, lagermider mv.
Det kan også skyldes den store variation i proteinkilder,
som kan være med til at hindre foderintolerance
Hvis man har en
hund som lider af allergi er det derfor bestemt værd at
overveje at skifte til råt, men det er meget vigtigt at huske
på at BARF/råt er ikke en form for vidunder medicin og det hjælper desværre
ikke på alle hunde.
Udsagn
som "Allergi
kan helbredes”
er desværre også langt fra sandt - det ville dog være skønt
hvis man kunne det!
Allergi
skyldes en fejl i hundens immunforsvar.
Uanset om det drejer sig om arvelig allergi eller
miljøinduceret allergi, vil helbredelse kræve at hundens genotype (arvemassen) eller
fænotype (hvordan dyret fremstår) ændres - og dette er ikke
muligt for nogen, uanset hvor dygtig de er.
Det eneste man kan gøre er at undertrykke
de allergiske symptomer. Lider ens hund af inhalationsallergi
(pollen, mider mv.) kan man behandle med antihistamin, ved
et hypersensibilitering vaccinationsprogram eller med
binyrebark hormon. Foderallergi behandles ved at undgå det
som hunden er allergisk over for, det samme gør sig gældende
for kontakt allergi.
35 % af alle hunde som lider af allergi, lider både af en
form for inhalationsallergi kombineret med foderallergi. Selv
om hunden er allergisk over for en luftbåren allergen, f.eks.
græspollen, så kan et skift til råt
hjælpe i nogle af disse tilfælde - i
alt fald for en periode.
For at en allergisk reaktion kan
udløses kræves det nemlig at de allergenerne som hunden
udsættes for når et bestemt niveau, en såkaldt tærskelværdi.
Ved at eliminere en af de udløsende faktorer (her de
allergener som stammer fra kosten), når niveauet af
allergener ikke den påkrævede tærskelværdi og et
allergisk udbrud hindres. Tærskelværdien som udløser de
allergiske angreb er dog stadig den samme, undertiden kan
man endda desværre observere at eliminering af den ene faktor,
faktisk kan sænke tærskelværdien for den anden faktor.
Dermed er ligevægten ikke altid permanent.
Det samme gør sig gældende ved allergi
over for lagermider.
Lagermider findes i alle former for tørkost samt alle
andre produkter som indeholder mel. Har man en hund som er
allergisk over for lagermidens ekskrementer kan BARF være en glimrende idé idet råt kød og rå grønsager ikke
indeholder lagermider.
Langt de fleste hunde som er allergisk over for
lagermider er dog samtidig også allergisk over resten af
midegruppen (husstøvsmider, græsmider mv.). Her hjælper
BARF ikke i direkte forstand, men kan ligesom nævnt
herover være med til at sænke tærskelværdien for de allergisk
udbryd.
Har man en hund som man mistænker for at lide af
allergi kan det være et forsøge værd at prøve om BARF
hjælper, inden
man kaster sig ud i et bekosteligt vaccinationsprogram mv.
Hvis hunden efter et par måneder på råt stadig lider af
allergiske symptomer bør man dog kontakte en dyrlæge med
speciale i hudsygdomme. Der findes et par af dem rundt om i
landet, blandt andet kan "Klinik for Veterinær
dermatologi" findes i Bagsværd.
Det er i langt de fleste tilfælde ikke tilstrækkeligt at
kontakte en almindelig praktiserende dyrlæge eller en BARF
klinik.
-
- -
Referencer
-
Randall,
Burggren & French (2001): "Animal Physiology"
-
HUNDEN - DKK's
medlemsblad
-
Astma-allergi
forbundet: http://www.astma-allergi.dk/home
-
Netdyredoktor:
http://www.netdyredoktor.dk/
-
Klinik for
Veterinær dermatologi: http://www.vethudklinik.dk/
|