Naturligt Hundefoder

Forside

 

BARF - Hvad er det?

Kød og ben

Grønt og frugt

Indmad og kallun

Tilskudsfoder

Godbidder

 

Kom godt i gang

Foderplan

Hvalpe

Drægtige tæver

Den gamle hund

Faste

Hundens fordøjelse

 

Allergi

HD

 

Tørkost

 


 

Galleri

Links

 


 

Gæstebog

Forum  

 


 

Mine erfaringer

Mine "rå" hunde

Profil

Kontakt

 

 

Allergi

 

 

Allergi er desværre i stærk fremgang hos hunden, racerene såvel som krydsninger. Årsagen kan naturligvis være arvelig, men den måde vi holder vores hund på har også en direkte indvirkning på den kraftige stigning, blandt andet kan det nævnes at en hund, som bor indendørs har mange gange større risiko for at udvikle allergi end en hund som lever uden for. Kraftige parasit angreb kan også inducere en ellers latent allergi, ligesom det er bevidst at svækket immun forsvar pga. sygdom mv. hos nyfødte hvalpe kan inducere allergi hos en ellers ikke disponeret hund, dvs. at allergi ikke altid er arveligt, men også kan være miljøpåvirket. En anden forklaring kan også være kosten. Mange hunde lever hele deres liv, på en meget ensidigt kost. Dette kan i længden udvikle sig til en intolerance over for fødevare som findes i kosten.

 

Allergi optræder når hundens immunforsvar overreagere på stoffer i dens omgivelser eller i maden. Når en hund som udsættes for allergener, dvs. de stoffer som inducere en allergisk reaktion, vil dens immunsystem begynder at producere en speciel type af celler kaldet immunoglubulin E (IgE). Disse celler fange allergenerne og aktivere derefter en anden type celler, mast cellerne som igen frigiver histamin, et kløende stof. Hos hunden ses allergiske reaktioner derfor typisk symptomer i huden så som rødme, kløe, bumser, fortykket og/eller skællet hud, kløe mv. mens astmatiske reaktioner er sjældne.

 

Der findes tre former for allergi: inhalationsallergi, foderallergi og kontakt-allergi.

   Inhalations- allergi er den hyppigste forekommende allergi form hos hunden og skyldes gerne pollen og/eller mideekskrementer. En hund med inhalations-allergi klør sig ofte, dens skind bliver ofte rødlig, den kan få små røde bumser, pelsen bliver fedtet og/eller ørene bliver snavsede. Det øgede hudfedt forårsager ofte en stafylokok infektion, så hunden må oftest også behandles for hudbetændelse. Astmatiske symptomer kan også observeres, men er forholdsvis mere sjælden.

   Hunden kan testes for inhalationsallergi vha. en priktest og/eller en blodtest som måler antistoffer overfor de specifikke allergifremkaldende stoffer. Behandlingen af allergi afhænger af hvilken allergen der er tale om, dvs. hvad det er hunden er allergisk over for. 

   Drejer det som pollenallergi kan man være heldig at hunden respondere positivt på antihistamin (den ganske alm. man kan få på apoteket), men der er desværre langt fra alle hunde som gør det.

   Vaccination (hypersensibilitering) kan være en effektiv måde at behandle visse former for pollen allergi på, men desværre er behandlingen dyr (indgår dog under dyrlægeforsikringen), den er ikke mulig ved alle former for allergi og ikke alle hunde reagere på den. I følge huddyrlæge Flemming Kristensen respondere ca. hver 7. hund ikke på hypersensibliteringsbehandlingen.

   Binyrebark hormon er effektiv over for næsten alle former for allergi, men bør kun gives i nødstilfælde og kun i korte perioder. Forsøg har vist at ca. halvdelen af hundene, som havde fået en kontinuer behandling med binyrebark hormon over en længere varig periode, måtte aflives på grund af bivirkninger forårsaget af hormonet.

Foderallergi udarter sig som oftest med samme symptomer som inhalationsallergi, dvs. kløen mv., men det kan også dreje som om fordøjelsesproblemer, så som konstant dårlig mave, vægttab mv. 

   Hunden kan kun testes ved flere elimineringsforsøg, hvilket indebære at den sættes på en streng diæt af et specielt hyper-allergi foder, hvor ingredienserne i foderet er slået i så små stykker at de ikke kan genkendes at de allergi-inducerende celler. Hunden må intet andet få i hele test perioden, dvs. end ikke en lille bitte godbid. Når hunden er symptomfri tilsættes herefter èn enkelt anden fødekilde med et passende interval bestemt af dyrlægen. Der eksistere blodprøver mod foderallergi, men pålideligheden af disse test er desværre ikke tilstrækkelig.

   Den hyppigste kilde til foderallergi hos hunden er soja, oksekød og hvede, men majs og roetrævler, som bruges i de fleste traditionelle tørkost typer, er også en kendt årsag til allergi. 

 

Har man en hund som er allergisk over for pollen bør man være opmærksom på at den kan udvikle krydsreaktioner på flere typer af grønsager og frugt. Hunden er ikke decideret allergisk over for disse fødemidler, men de indeholder nogle stoffer som hundens immunsystem "fejllæser" som allergener og de kan derfor udløse en allergi-lignende respons. Herunder listes hvilke grøntsager/frugter man bør holde sig fra hvis hunden er allergisk: 

  • Birkepollen: Abrikos, blomme, fersken, kirsebær, kiwi, nektarin, pære, æble, gulerod, kartoffel, tomat, peberfrugt, selleri og alle typer nødder.

  • Græspollen: Appelsin, melon, tomat, ærter og jordnød.

  • Bynkepollen: Melon, solsikke, peberfrugt, gulerod, pastinak, persillerod, selleri, kamille og persille.

Den eneste behandlingsform der findes for foderallergi er eliminering af de allergifremkaldende fødeemner.

Kontakt allergi skyldes, som navnet antyder, fysisk kontakt med et stof som inducere en allergisk reaktion, hos mennesket er overfølsomhed over for smykker med nikkel nok mest kendt. 

   Hos hunde er loppe allergi den hyppigst form for kontakt allergi og faktisk en af de hyppigste former for allergi på tværs af alle racer - og blandinger. Det er ikke selve loppen hunden er allergisk overfor, men stoffer i dens spyt, som loppen overføre til hunden når den bider.

   Den eneste behandlingsform der findes for loppeallergi er eliminering af risikoen for et loppeangreb.

 

BARF og Allergi

Det er korrekt at der findes en del hunde, der har lidt af allergi eller allergi-lignende symptomer, som har haft stor glæde af at blive overført til BARF/råt. Deres symptomer holdes på et minimum, forsvinder måske næsten helt og hunden har ikke længere behov for behandling i form af binyrebarkhormon.

   Det positive ændring kan skyldes at man ved fodring med råt kød undgå mange allergener som findes i tørkost: hvede, majs, soja, roetrævler, lagermider mv. Det kan også skyldes den store variation i proteinkilder, som kan være med til at hindre foderintolerance

   Hvis man har en hund som lider af allergi er det derfor bestemt værd at overveje at skifte til råt, men det er meget vigtigt at huske på at BARF/råt er ikke en form for vidunder medicin og det hjælper desværre ikke på alle hunde.

 

Udsagn som "Allergi kan helbredes” er desværre også langt fra sandt - det ville dog være skønt hvis man kunne det!

   Allergi skyldes en fejl i hundens immunforsvar. Uanset om det drejer sig om arvelig allergi eller miljøinduceret allergi, vil helbredelse kræve at hundens genotype (arvemassen) eller fænotype (hvordan dyret fremstår) ændres - og dette er ikke muligt for nogen, uanset hvor dygtig de er.

   Det eneste man kan gøre er at undertrykke de allergiske symptomer. Lider ens hund af inhalationsallergi (pollen, mider mv.) kan man behandle med antihistamin, ved et hypersensibilitering vaccinationsprogram eller med binyrebark hormon. Foderallergi behandles ved at undgå det som hunden er allergisk over for, det samme gør sig gældende for kontakt allergi.

 

35 % af alle hunde som lider af allergi, lider både af en form for inhalationsallergi kombineret med foderallergi. Selv om hunden er allergisk over for en luftbåren allergen, f.eks. græspollen, så kan et skift til råt hjælpe i nogle af disse tilfælde - i alt fald for en periode.

   For at en allergisk reaktion kan udløses kræves det nemlig at de allergenerne som hunden udsættes for når et bestemt niveau, en såkaldt tærskelværdi. Ved at eliminere en af de udløsende faktorer (her de allergener som stammer fra kosten), når niveauet af allergener ikke den påkrævede tærskelværdi og et allergisk udbrud hindres. Tærskelværdien som udløser de allergiske angreb er dog stadig den samme, undertiden kan man endda desværre observere at eliminering af den ene faktor, faktisk kan sænke tærskelværdien for den anden faktor. Dermed er ligevægten ikke altid permanent.

   Det samme gør sig gældende ved allergi over for lagermider. Lagermider findes i alle former for tørkost samt alle andre produkter som indeholder mel. Har man en hund som er allergisk over for lagermidens ekskrementer kan BARF være en glimrende idé idet råt kød og rå grønsager ikke indeholder lagermider.

   Langt de fleste hunde som er allergisk over for lagermider er dog samtidig også allergisk over resten af midegruppen (husstøvsmider, græsmider mv.). Her hjælper BARF ikke i direkte forstand, men kan ligesom nævnt herover være med til at sænke tærskelværdien for de allergisk udbryd.

 

Har man en hund som man mistænker for at lide af allergi kan det være et forsøge værd at prøve om BARF hjælper, inden man kaster sig ud i et bekosteligt vaccinationsprogram mv.

   Hvis hunden efter et par måneder på råt stadig lider af allergiske symptomer bør man dog kontakte en dyrlæge med speciale i hudsygdomme. Der findes et par af dem rundt om i landet, blandt andet kan "Klinik for Veterinær dermatologi" findes i Bagsværd.

   Det er i langt de fleste tilfælde ikke tilstrækkeligt at kontakte en almindelig praktiserende dyrlæge eller en BARF klinik. 

 

- - -

 

Referencer

  • Randall, Burggren & French (2001): "Animal Physiology"

  • HUNDEN - DKK's medlemsblad

  • Astma-allergi forbundet: http://www.astma-allergi.dk/home

  • Netdyredoktor: http://www.netdyredoktor.dk/

  • Klinik for Veterinær dermatologi: http://www.vethudklinik.dk/